Hvem sidder der bag skærmen? Det gør de nye højreekstremister – og de forsvinder ikke af, at vi kigger væk

Skrevet af Jakob A. Overgaard

15/12/2019
Den radikaliserede højrefløj går ikke længere med skrårem og sideskilning. Fremtidens nazister skal findes i ungdomsværelset, i kælderen, foran computeren. Truslen fra højrefløjen er nu både langt mere diffus og farlig end tidligere, hvilket kræver fokus og handling – inden det for alvor er for sent.

Dagens topnyheder

Af Sikandar Siddique, retsordfører, Alternativet

Engang hed nazister Jonni, boede i Greve og kørte Volvo. Dengang var ingen egentlig bange for DNSB-formanden (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse) og hans slæng af tvivlsomme talenter. Når de ikke sad og gav sig selv stød på Radio-Oasens aldrende DJ-pult, kunne man finde dem gående i halv-takt rundt i Greves fredelige villakvarterer. Og om aftenen samlede lokale borgere sig og sang en stille sang. 

Det var dengang. I dag er højreekstremisme en, på alle måder, mere skummel, ugennemsigtig og farlig størrelse. Som vi så det med rekrutteringen af religiøse ekstremister til ISIS, så er højreekstremismen nu også flyttet ind i internettets dunkle baggårde. I et svar til Folketinget oplyser Center for Terror Analyse (СТА), at der i disse miljøer sker en påvirkning gennem radikaliserende propaganda på bl.a. sociale medier. Private facebook-grupper og anonyme chatfora som 4Chan, 8Chan og Reddit danner nu omridset af en svært definerbar politisk bevægelse på højrefløjen. Nazi-borgen med højt hegn er nu afløst af et uigennemskueligt netværk af mere eller mindre skjulte virtuelle fora. 

Miljøet, som CTA refererer til, består hovedsageligt af socialt isolerede og skrøbelige unge mænd, som bruger meget af deres fritid på nettet og online gaming. I spillene og de forskellige fora snakker man sammen om alt, også politik. Hvad der ofte starter som lockerroom-snak om kvinder, økonomi og generel politik ender i enkelte tilfælde i en reel radikalisering af den unge, ensomme mand. 

De seneste mange års fokus på religiøs ekstremisme har både været nødvendig og rigtig. Men når dét er sagt, er det nu lige så afgørende ikke at tabe fokus på truslen fra højre. Den ekstreme danske højrefløj er gennem de seneste år blevet mere voldsparat, har flere våben, og nu også en stigende følgerskare. PET oplyste for nyligt, at der i Danmark findes højreekstremistiske miljøer, som er parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden. Det svar blev overgivet Folketinget den samme dag, som italiensk politi anholdt 19 personer og konfiskerede våben fra ekstremister, der ville starte et nyt nazi-parti i Italien. Højreekstremismen er grænseløs.

Det er derfor bydende nødvendigt, at vi holder øjet på bolden og ikke nøjes med at råbe ”islamist!”, hver gang vi taler om ekstremerne i dansk politik. Den seneste tids hærværk på jødiske kirkegårde, klistermærker med jødestjerner på danske huse og postkasser, og Paludans valgkamp til folketingsvalget er alle symptomer på en politisk bevægelse, der har fået større mod og lyst til at markere sig i det offentlige rum. Det skal vi både være på vagt overfor og forberedt på. Derfor er jeg også glad for at ministeren nu vil aktivere det, jeg betegner som et nazi-kriseberedskab – så problemet får det nødvendige politiske fokus. 

Og så vi alle hver især bliver bedre til at se, hvem der sidder dér bag skærmen – for det er ikke et kønt syn.