Sådan bager du fastelavnsbollen over dem alle

Skrevet af Julie Møller

11/02/2021
Hvis man gerne vil sætte et personligt præg på sin fastelavnsbolle, kan man lege med forskellige smagsvarianter ved at blande Daim, Snickers, After Eight eller lignende i flødeskummet. Foto: PR.
Hvis man gerne vil sætte et personligt præg på sin fastelavnsbolle, kan man lege med forskellige smagsvarianter ved at blande Daim, Snickers, After Eight eller lignende i flødeskummet. Foto: PR.
Her får du tips til at bage fastelavnsbollen over dem alle.

Dagens topnyheder

Selvom danskerne kommer til at spejde langt efter udklædningsfester og tøndeslagning den 14. februar med mange mennesker samlet, så vidner de seneste weekenders køer foran landets bagere om, at corona ikke skal sætte en bremser for de traditionsrige fastelavnsboller.

Men du kan også bage de lækre fastelavnsboller selv. Mange kan allerede lave de gammeldags fastelavnsboller, der er boller med creme indeni, mens fastelavnsbollen over dem alle – den af wienerdej med flødeskum - bliver købt hos bageren, fordi den er mere kompliceret at lave.

Hvis man gerne vil sætte et personligt præg på sin fastelavnsbolle, kan man lege med forskellige smagsvarianter ved at blande Daim, Snickers, After Eight eller lignende i flødeskummet. Foto: PR.

Men Anette Drengsgaard, der er konditorchef hos KonditorBager i Bjerringbro oplever, at der er flere, der spørger ind til, hvordan man lykkes med at lave den af wienerdej med flødeskum.

Det udtaler hun i en pressemeddelelse. 

­”Det er fantastisk, at danskerne er klar til at tage udfordringen op, for det er ikke nogen hemmelighed, at det er en udfordring, der kræver meget præcision. Særligt udrulningen kan give selv den mest rutinerede konditor og bager grå hår,” fortæller hun. 

Sådan skal du gøre

Lad nu være med at gå i gang to timer før, du vil servere fastelavnsbollerne, lyder et af rådene fra Anette Drengsgaard. Du skal nemlig være grundig og forsigtig, når du ruller dejen ud, og det kan tage tid. Inde i dejen er der nemlig smør, der skal fordeles i hele wienerbrødet, så wienerbrødet bliver sprødt og ikke tørt. Mellem de tre udrulninger skal dejen på køl i 15-30 minutter, hvilket også kan være en tidsrøver, hvis du ikke har tid nok. Husk, at bollerne skal nå at køle af, inden du sprøjter flødeskum i dem.

Fastelavnsbollen over dem alle er ifølge Anette Drengsgaard den af wienerdej med flødeskum. Flere kunder kaster sig ud i udfordringen, der er en udfordring for selv de mest garvede bagere og konditorer. Foto: PR.

Det skal du bruge

Giver du dig i kast med udfordringen, kan du lige så godt gøre det 100 procent. Der er ingen grund til at fedte med ingredienserne. Pisk selv flødeskummet med en god piskefløde med 38% fedt. Lav cremen fra bunden med sødmælk og rigtig vanilje i stedet for at bruge vaniljesukker eller en pulverblanding. Det er let, lidt dyrere og smager meget bedre.

Den rigtige temperatur 

Det er en meget stor fordel, at wienerdejen og smørret, du lægger oven på wienerdejen inden udrulning og foldning, har samme temperatur. Derfor kan du med fordel stille alle ingredienserne i køleskabet, inden du går i gang. Hvis smørret er for blødt, gør den dejen snasket og meget svær at arbejde med, mens for koldt smør vil dele sig i flere stykker inde i dejen, når man ruller. Det vil blandt andet betyde, at bollen ikke får de 27 små lag og det udseende, man går efter. Selvom det skulle ske, kommer smagen ikke til at fejle noget, så hold ud – øvelse gør mester.

Foldning og udrulning

Det er vigtigt, at man gør sig umage med at pakke smørret ind i dejen og får det rullet ud i alle hjørner, når man har pakket det ind i dejen. Det er også vigtigt at være præcis, når man folder dejen undervejs. Hvis du ikke sikrer, at smørret er fordelt i hele dejen, hæver bollerne ikke, når de kommer i ovnen, og så får man ikke de ønskede 27 lag.

Leg med flødeskummen 

Hvis du er til smagen af Snickers, After Eight, Daim eller lignende kan du smelte det i en gryde med fløde. Når chokoladen er opløst i fløden, stilles den på køl inden den piskes og sprøjtes i bollerne. De nye smagsvarianter er et hit hos mine kunder, slutter Anette Drengsgaard.