Forside Politik Bizart træk midt i valgkamp: Messerschmidt starter underskriftindsamling

Bizart træk midt i valgkamp: Messerschmidt starter underskriftindsamling

Morten Messerschmidt
News Oresund/Wikimedia Commona

DF-formanden prøver en ny strategi, i jagten på flere stemmer.

Lige nu læser andre

Valgplakater hænger på lygtepælene, partilederne rejser landet rundt, og politiske udspil lander næsten dagligt.

Midt i den travle valgkamp vælger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt dog en lidt anden metode til at få opmærksomhed om et politisk krav.

Partilederen har sat gang i en landsdækkende underskriftsindsamling med fokus på pensionsalderen.

Det offentliggør Dansk Folkeparti selv i en pressemeddelelse.

Underskrifter i stedet for pressemøde

Initiativet går ud på at samle opbakning til at stoppe den automatiske stigning i pensionsalderen, som i dag følger udviklingen i danskernes levealder.

Læs også

Normalt præsenterer partier nye forslag gennem pressekonferencer eller politiske udspil. Messerschmidt erkender selv, at metoden skiller sig lidt ud.

“Jeg ved godt, det er usædvanligt at starte en underskriftsindsamling under en valgkamp i stedet for at komme med et politisk udspil til et pressemøde,” siger han.

Ifølge DF-formanden handler initiativet først og fremmest om at skabe bred modstand mod den nuværende udvikling.

Kamp mod stigende pensionsalder

Systemet i Danmark betyder, at pensionsalderen gradvist bliver højere i takt med, at befolkningen lever længere. Netop den model ønsker Dansk Folkeparti at gøre op med.

“Men det vigtigste med hensyn til danskernes pension er, at vi får stoppet stort set alle andre partiers politik om at pensionsalderen skal stige og stige,” siger Morten Messerschmidt.

Læs også

Initiativet retter sig ikke kun mod partiets egne vælgere.

Messerschmidt lægger op til, at alle danskere kan skrive under – uanset partifarve.

“Vi vil indsamle underskrifter fra alle danskere – uanset hvem, de stemmer på. Det her er en sag, som favner alle,” siger han.

Underskriftsindsamlingen skydes i gang i Kolding senere på dagen.

Ads by MGDK