EP-kandidat trækker i land efter massiv kritik: 400.000 danskere skal ikke have gigantisk regning alligevel

Nicolai H

7 uger siden

|

06/06/2024
Politik
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu skifter S-profilen pludselig mening, efter kritikken haglede ned.

Dagens topnyheder

Noget tyder på at EP-kandidat Niels Fuglsang (S), har lært at det er enormt dumt at bide den hånd der fodrer dig.

Politikeren har nemlig valgt at uddybe en kontroversiel udtalelse, der har udløst omfattende kritik.

Fuglsang blev tidligere citeret for at sige, at danske boligejere selv skulle betale for at energirenovere deres hjem, men han har nu klargjort sin holdning.

"Jeg kan se, der er kommet en del debat, efter jeg har udtalt mig til DR om energirenoveringer. Tillad mig derfor at præcisere: Jeg mener ikke, vi skal efterlade en regning til boligejerne. Jeg er helt enig med Christel Schaldemose i, at den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Det fik jeg ikke understreget tydeligt nok i mit interview med DR," skrev Fuglsang på X.

I interviewet med DR torsdag morgen nævnte Fuglsang, at danske boligejere inden 2035 skulle sørge for, at deres bolig opnår mindst energimærke E, hvilket vil svare til omkring 400.000 borgere.

På spørgsmålet om boligejerne selv skulle betale for det på den korte bane, svarede han:

"På den korte bane er der nogle investeringer, der skal laves. Det er klart nok." Samtidig understregede han, at staten og EU skulle yde støttemidler til de mest sårbare boligejere.

Forslaget blev mødt med kritik fra flere sider, blandt andet fra Dansk Folkepartis spidskandidat til EP-valget, Anders Vistisen, der over for DR kaldte det "et frygteligt forslag", som kunne gøre hundredtusindvis af husejere teknisk insolvente.

Fuglsang fastholder nødvendigheden af at gøre boliger mere klimavenlige, men understreger nu, at processen skal være socialt ansvarlig.

"Vi har en bunden opgave i at få hævet vores energieffektivitet. Men det skal foregå på en socialt ansvarlig måde."

Fuglsangs præcisering kan muligvis dæmpe kritikken, men det er klart, at balancen mellem klimaforpligtelser og social retfærdighed vil være et centralt tema i den videre debat.