Forside Politik Midt i Grønlands-krise: Fantastiske nyheder er tikket ind hos Mette...

Midt i Grønlands-krise: Fantastiske nyheder er tikket ind hos Mette Frederiksen og Lars Løkke

Midt i Grønlands-krise: Fantastiske nyheder er tikket ind hos Mette Frederiksen og Lars Løkke
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De to ministre har meget at smile af.

Lige nu læser andre

Noget har rykket sig på Christiansborg de seneste uger. Vælgernes blik har været rettet mod nord, og det ser ud til at smitte direkte af på opbakningen til regeringen.

En ny politisk meningsmåling viser, at SVM-regeringen har fået sit stærkeste resultat i to år. Samlet står Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne nu til 40,9 procent af stemmerne, hvilket svarer til 73 mandater i Folketinget.

Det skriver B.T.

To partier løfter læsset

Fremgangen kommer ikke fra alle hjørner af regeringen. Socialdemokratiet går markant frem og ligger nu til 23,1 procent af stemmerne. For bare to uger siden lå partiet under 20 procent i samme måling.

Moderaterne tager det største spring. Partiet står nu til 7,0 procent – mere end en fordobling sammenlignet med målingen fra midten af januar, hvor opbakningen var helt nede på 3,3 procent.

Læs også

Venstre holder niveauet og lander igen på 10,8 procent. Ingen fremgang, men heller ingen tilbagegang.

Washington-effekten

Moderaternes fremgang falder sammen med en periode, hvor udenrigspolitik har fyldt usædvanligt meget. Lars Løkke Rasmussen har sammen med Grønlands udenrigsminister Vivian Motzfeldt været i Washington D.C., hvor møder med både USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio har haft fokus på amerikanernes interesse i Grønland.

Den diplomatiske synlighed ser ud til at have gjort indtryk hos vælgerne.

Rød blok står i målingen til 48,4 procent og 84 mandater, mens blå blok noteres for 44,1 procent og 79 mandater. Moderaterne placerer sig fortsat uden for blokkene og ligner igen tungen på vægtskålen, hvis tallene holder.

Ved folketingsvalget i 2022 fik regeringspartierne tilsammen 50,1 procent af stemmerne og 89 mandater, så der er stadig et stykke vej tilbage til valgresultatet.

Læs også

Voxmeter har gennemført målingen for Ritzau i perioden 19. til 25. januar. I alt har 1.035 repræsentativt udvalgte vælgere over 18 år deltaget. Den statistiske usikkerhed for regeringen ligger på 3,0 procentpoint.

Ads by MGDK