Nicolai Haugsted
S-formanden får opbakning fra flere partier – med et stort “men”.
Mette Frederiksen har fået første forsøg på at samle en ny regering efter folketingsvalget. Udpegningen som kongelig undersøger giver hende nøglerollen i forhandlingerne – men samtidig følger en række klare krav fra de partier, der har peget på hende.
Opgaven begynder dermed med et politisk kort, hvor flere streger allerede er tegnet op.
Flertal bag – med forbehold
Socialdemokratiet har opbakning fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet til at lede regeringsforhandlingerne. Tilsammen råder de over 84 mandater, hvilket giver Frederiksen det stærkeste udgangspunkt blandt kandidaterne til rollen.
Støtten er dog ikke blank. Flere af partierne har samtidig lagt konkrete betingelser frem for deres opbakning.
SF ønsker en regering på centrum-venstre og signalerer, at partiet ikke vil støtte en løsning, hvor de selv står udenfor.
Enhedslisten stiller krav om, at blå partier ikke indgår i regeringen. Radikale Venstre går i en anden retning og ønsker en regering hen over midten med fokus på en grøn dagsorden og egen deltagelse.
Alternativet peger på en løsning med rød blok – eventuelt med Moderaterne – og lægger vægt på grøn politik, sociale hensyn og dyrevelfærd.
Ifølge politiske iagttagere fungerer kravene som en slags pejlemærker for Frederiksen.
De binder ikke nødvendigvis forhandlingerne fra start, men kan få betydning, hvis hun vender tilbage med en regeringsmodel, der ikke lever op til forventningerne.
Risiko for veto
Ifølge TV 2 vurderer flere eksperter, at især SF og Radikale Venstre får en afgørende position i forløbet.
Hvis partierne trækker sig fra forhandlingerne, kan det i praksis gøre det umuligt for Frederiksen at samle det mandat, hun er blevet sendt afsted med. I så fald må hun vende tilbage til kongen uden en løsning.
Moderaterne pegede på Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder, mens blå blok med Venstre i spidsen ønskede Troels Lund Poulsen i rollen.
Liberal Alliance så ham som den bedste til at samle en regering med borgerlige partier og midterpartier. Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne knyttede deres egne politiske krav til en borgerlig løsning.
Borgernes Parti valgte ikke at pege på nogen kandidat.
Mette Frederiksen står nu med ansvaret for at undersøge, om en regering kan samles uden et flertal imod sig.
