Kamille Isaksen
Lars Løkke Rasmussen fortæller, at valgkampen har været usædvanligt hård for ham.
Danskerne går i dag til stemmeurnerne efter en intens og opslidende valgkamp, der har sat både politikere og vælgere på prøve.
Over de seneste uger har fronterne været trukket skarpt op, og tonen har til tider været hård mellem partierne.
Nu kulminerer det hele i en afgørende dag, hvor vælgernes kryds skal sætte retningen for Danmarks politiske fremtid.
Midt i denne afslutning har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, allerede afgivet sin stemme.
Men bag det politiske arbejde gemmer der sig en mere personlig fortælling om en valgkamp, der har været mere krævende end normalt.
Det skriver SE og HØR.
Sygdom prægede valgkampen
Lars Løkke Rasmussen fortæller, at valgkampen har været usædvanligt hård for ham.
Allerede fra begyndelsen blev han ramt af sygdom, som han har kæmpet med gennem stort set hele forløbet.
Ifølge ham selv blev han syg på andendagen, og det satte sit præg på resten af kampagnen.
Selvom tempoet har været højt, og kravene mange, har han fortsat sit arbejde frem mod valgdagen.
Han beskriver valgkampen som lang og belastende, men understreger samtidig, at engagementet ikke har manglet.
Tværtimod havde han gerne set, at valgkampen varede lidt længere, trods de personlige udfordringer.
Vil samle et splittet Danmark
Samtidig fastholder Lars Løkke Rasmussen sit politiske mål. Han ønsker ikke at være statsminister, men ser sig selv i en central rolle efter valget.
Han peger på, at den politiske debat er blevet mere polariseret, særligt efter valgudskrivelsen.
Ifølge ham har både Socialdemokratiet og Venstre trukket fronterne skarpt op, selvom de tidligere har samarbejdet i regering.
Derfor mener han, at der er behov for en samlende figur, som kan bygge bro mellem blokkene.
Her ser han sig selv som en mulig kongelig undersøger, der kan stå i spidsen for at danne grundlaget for en ny regering.
Mens stemmerne nu afgives landet over, venter det politiske Danmark spændt på resultatet af en valgkamp, der ikke kun har været politisk intens, men for nogle også personligt krævende.
