Forside Politik Læs det bekymrende svar: Rusland reagerer på dansk pressemøde

Læs det bekymrende svar: Rusland reagerer på dansk pressemøde

Putin, Danmark
Shutterstock

Den russiske ambassade så med, da Troels Lund Poulsen inviterede til pressemøde tidligere i dag.

Lige nu læser andre

Kritikken af Danmark får nu en ny vinkel fra Moskva.

Den russiske ambassade i København afviser blankt Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) vurdering af en hybrid trussel fra Rusland og beskylder Danmark for at føre politisk motiveret skræmmekampagne.

Det skriver Ekstra Bladet.

Fredag offentliggjorde FE sin seneste vurdering af Danmarks sikkerhedssituation, hvor truslen fra sabotage mod Forsvaret betegnes som “høj”, mens cyberangreb vurderes til et “middel” niveau. FE peger desuden på, at Rusland aktuelt fører en hybrid krig mod både NATO og Vesten – en krigsform, der omfatter desinformation, elektronisk krigsførelse og undergravende aktiviteter.

Det udlægger den russiske ambassade som ren politisk retorik uden fagligt fundament.

Læs også

“Formålet er at retfærdiggøre de uforsvarlige udtalelser fra danske politikere om at forberede sig på en direkte militær konfrontation med Rusland, deres behov for at forstyrre en aftale om konflikten i Ukraine og beskyldninger om, at vores land fører en ‘hybrid krig’,” skriver ambassaden i et skriftligt svar til Ritzau.

Ifølge den russiske udlægning er der ikke tale om nogen trussel, men snarere om et påskud for at øge spændinger og pleje interne politiske dagsordener.

“Sådanne grundløse påstande puster blot til antirussisk hysteri og øger spændingerne på det europæiske kontinent,” lyder det videre.

FE har ikke kommenteret den russiske kritik.

Ads by MGDK