Forside Politik Lars Boje reagerer endelig på grove beskyldninger: “Ja, det er...

Lars Boje reagerer endelig på grove beskyldninger: “Ja, det er rigtigt”

Lars Boje reagerer endelig på grove beskyldninger: “Ja, det er rigtigt”
Rune Johansen/Ritzau Scanpix

BP-formanden tager endelig bladet fra munden.

Lige nu læser andre

Spørgsmålet om bopæl er blevet centralt i vurderingen af et folketingsmedlems valgbarhed. Nye oplysninger har sat gang i en undersøgelse af forholdene omkring Emilie Schytte.

En artikel fra Information har rejst tvivl om, hvorvidt løsgængeren og tidligere kandidat for Borgernes Parti reelt opholdt sig i Danmark op til folketingsvalget.

Flere eksperter peger på, at fast bopæl i Danmark er en forudsætning for at kunne vælges til Folketinget.

Oplysningerne har fået Folketingets Udvalg til Prøvelse af Valgene til at bede om en redegørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Målet er at få klarlagt sagen, inden det nye Folketing samles.

Partiformand bekræfter ophold i Sverige

Formand for Borgernes Parti, Lars Boje, oplyser, at han var bekendt med, at Emilie Schytte opholdt sig i Sverige i perioden op til valget.

Læs også

“Ja, det er korrekt. Hun boede i Sverige med sin mand. Vi gjorde hende opmærksom på at man skulle bo i Danmark, for at stille op til folketinget, og hun sagde at de havde købt et hus i Danmark, som de ville flytte til”

Ifølge ham blev partiet senere orienteret om, at hun var flyttet til en adresse i Danmark, og der blev fremlagt dokumentation fra kommunen.

Lars Boje understreger samtidig, at partiet ikke har mulighed for at kontrollere, om oplysningerne fra kandidaten var korrekte.

“Om hun så har løjet over for partiet, og reelt stadig bor i Sverige, det ved vi af gode grunde jo ikke. Men vi støtter folketinget i at undersøge dette nærmere, da man selvfølgelig ikke reelt kan bo i Sverige og sidde i Folketinget.”

Afviser selv kritikken

Emilie Schytte er registreret med adresse i Frederikssund, men har relationer til Sverige, hvor hendes mand og hans børn bor.

Læs også

Hun har tidligere afvist, at hun skulle have haft bopæl uden for Danmark og fastholder, at hun alene opholder sig i Sverige i begrænset omfang.

I den forbindelse henviser hun til et opslag, hvor hun afviser at have brudt reglerne og understreger, at hun ikke modtager økonomisk støtte knyttet til boligforhold.

Folketingets udvalg har bedt om en redegørelse, der skal give fuld klarhed over sagen. Resultatet af undersøgelsen kan få betydning for vurderingen af hendes valgbarhed.

Ads by MGDK