Den danske statsminister Mette Frederiksen er dukket op i det krigsramte land på en helt særlig dag med en klar besked til Moskva.
Mette Frederiksen landede søndag morgen i den ukrainske hovedstad, Kyiv. Det oplyser TV 2.
Ifølge mediet er der da også et helt klart formål med rejsen til Ukraine, hvilket tilsyneladende er at markere en klar holdning over for Rusland.
Den danske statsminister peger på, at Moskva fører en form for krig, der handler om at slide modparten op.
Klar besked til Moskva
Mette Frederiksen advarer om, at Rusland er ved at optrappe krigen ved at gå efter civile og energiforsyningen, så befolkningen dermed risikerer at fryse ihjel i løbet af vinteren.
Den strategi må efter hendes overbevisning ikke lykkes for russerne.
“Den udmattelseskrig, som Rusland så topper op ved at gå efter civile og energiforsyningen, så folk fryser ihjel, når det er vinter. Den udmattelseskrig skal de ikke vinde,” fortæller hun til TV 2.
Mette Frederiksen er desuden også helt og aldeles overbevist om, at der kun findes én vej til sejr.
“Den eneste måde, vi kan vinde den på, er ved at bakke Ukraine op og give dem det, der skal til,” siger hun.
Besøg på mærkedag
Tidspunktet for, at Mette Frederiksen har valgt at lægge vejen forbi Ukraine ser ikke ud til at være helt tilfældigt.
Netop søndag fejrer ukrainerne nemlig deres flagdag.
Den danske regeringschef er da heller ikke den eneste udenlandske gæst, der denne dag har fundet vej til Kyiv.
Også en række andre ledere fra Norden og Baltikum er rejst til det krigshærgede land, lyder det fra TV 2.