Militæranalytiker: Vesten ender med at "gå ind" i Ukraine, og Rusland er ikke alene

Skrevet af Mathias Madsen

19/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En militæranalytiker har forklaret, at Rusland langt fra står alene i kampen mod Ukraine og Vesten.

Dagens topnyheder

De sidste mange uger har den ene forfærdelige sag om brud på krigens regler og menneskerettigheder efter den anden fyldt overskrifterne i medierne verden over. 

Rusland anklages gang på gang for at stå bag forfærdelige hændelsen såsom bombardementer af skoler, togstationer, hospitaler og lignende med massevis af civile tab som konsekvens, henrettelser, kidnapninger, voldtægter og tortur i Ukraine.

Samtidig har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og andre vestlige statsoverhoveder advaret om, at Rusland planlægger at tage kemiske våben i brug, og krigen er generelt ved at udvikle sig til at blive rigtig ubehagelig. 

Ifølge Claus Mathiesen, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet, er krigen faktisk ved at blive så ubehagelig, at Vesten snart ikke kan blive ved med at se på fra sidelinjen længere. 

"Ruslands krigsførelse gør, at vi på et tidspunkt kommer til at gå ind [i Ukraine]," skrev han således blandt andet i et opslag på Twitter forleden.

Det skriver TV2

Han har ligeledes i forbindelse med en udsendelse på TV2 NEWS i sidste uge udtalt, at der er en risiko for en eventuel militær konfrontation mellem Rusland og NATO, og at den risiko kun bliver større i takt med Ruslands overgreb på den ukrainske civilbefolkning. 

I samme omgang påpegede han, at Vesten ikke er de eneste, som har et militært samarbejde. Han har således forklaret, at der også er "et russisk NATO."

Ifølge ham består det af "Rusland, Belarus (red. Hviderusland), Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan," som måske ikke er lande, som danskerne har hørt meget om. 

Kasakhstan er dog ét af verdens største lande målt på areal, og Hviderusland har allerede ladet russiske soldater passerer grænsen til Ukraine fra deres land og tilbudt Rusland at opstille atomvåben i landet

Samtidig frygtes det også, at et land som Kina er på Ruslands side, men ifølge Mathiesen vil de formentlig ikke blande sig militært. 

"Der er ingen, der siger, at den [krigen] griber om sig så meget, at den involverer Asien eksempelvis," har han således forklaret og uddybet: "Kina foretrækker at have fredelige relationer til alle lande, for det fremmer handlen."

Mathiesen vil dog ikke afvise, at Kina kan finde på at støtte Rusland på andre måder end militært. 

Han har således udtalt: "Med Rusland har man en særlig kontrakt, og det kan ikke udelukkes, at Kina støtter Rusland økonomisk, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Kina går militært ind i konflikten på russisk side."

Mathiesen har desuden understreget, at han ikke tror på, at konflikten i Ukraine vil føre til Tredje Verdenskrig. 

"Jeg tror desværre vi kan ende i en krig mod Rusland. Ikke en verdenskrig, andre globale aktører, Kina, Indien med flere, er ikke interesserede. [...]," har han således forklaret i et opslag på Twitter.