Partiformand er ikke i tvivl: Dette skal ske med SAS

Skrevet af Mathias Madsen

08/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Liberal Alliances formand er ikke i tvivl om, at SAS ikke skal finansieres af den danske stat.

Dagens topnyheder

I et opslag på Facebook har Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, slået fast, at han ikke er i tvivl om, hvad der skal ske med den danske stats involvering i SAS - den skal stoppe. 

"SAS skal privatiseres," slår han således fast i opslaget, som i skrivende stund har fået 200 'likes' på få minutter.

I opslaget fortsætter folketingsmedlemmet med at forklare, hvordan vi ikke længere kan fortsætte med at "se gennem fingrene med, at regningen for de økonomiske problemer hos SAS altid bliver sendt videre til de danske skatteborgere."

"Staten har igen og igen skudt flere milliarder i selskabet, som alligevel er tæt på at gå konkurs," står der desuden i opslaget, hvor Vanopslagh ydermere slår fast, at "SAS har været en meget dårlig investering for staten [...]." 

"[...] det er trods alt skatteborgernes penge, som man bruger," påpeger han og skriver, at Danmark bør gøre som Norge allerede har gjort, og som Sverige nu har meldt ud, at de vil gøre - "smække kassen i."

"Vi må starte med at gøre det samme, for vi kan ikke bare blive ved med at gentage den samme fejl," skriver han således. 

Vanopslagh understreger dog, at det naturligvis er et "fælles mål, at SAS overlever sine økonomiske problemer og igen bliver en rentabel forretning til glæde og gavn for Danmark og dets kunder."

Ifølge politikeren sker det bedst "med professionelle investorer," da "viljen til modernisering og fornyelse bremses på grund af forventinger om mere statsstøtte," hvis staten fortsætter med at være medejer. 

"Der er brug for gennemgribende forandringer af SAS [...]," skriver Vanopslagh til slut i opslaget, som han slutter af med at skrive: 

"Det er en stor gevinst for Danmark, at København er [...] [et] centralt knudepunkt, når det kommer til flyruterne. Det bidrager SAS til. [...] lad os give de professionelle investorer en chance for at få vendt skuden. Det tror jeg er det bedste for både SAS og Kastrup Lufthavn."

Hele opslaget kan læses herunder:

I går meddelte Sverige, som ejer 22 procent af SAS, at landet ikke vil skyde flere penge i flyselskabet. Læs mere om det i artiklen herunder. 

Danmark ejer ligeledes 22 procent af SAS.