Pia Kjærsgaard raser: Det skal forbydes

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den rutinerede politiker mener ikke, at den nuværende fyrværkerilovgivning er god. Derfor vil hun og Dansk Folkeparti fremsætte et lovforslag, som skal begrænse det tilladte tidsrum for affyring af fyrværkeri.

Selvom det ikke er nytårsaften endnu, så kan man allerede nu se og høre fyrværkeri. Det er ikke så usædvanligt, for i Danmark er det nemlig tilladt at affyre fyrværkeri mellem den 27. og 31. december.

Man må desuden købe fyrværkeri fra den 15. december. Det er dog ikke alle, som er lige begejstret for den nuværende lovgivning.

Læs også

Lotto-vinder har ingen planer om at sige sit job op efter at have vundet kæmpe millionbeløb

En af disse er den garvede politiker fra Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard.

- Jeg fatter ikke, hvorfor man skal fejre nytår fire dage inden nytårsaften. Jeg har længe sagt, at nogle simpelthen må fortælle mig, hvorfor det skal være sådan. Og endnu er der ikke nogen, der har givet mig en god grund, siger hun til TV 2.

Omvendt mener Pia Kjærsgaard at der er et væld af årsager til ikke at fyre krudt af, hvilket især omhandler hensyn til diverse dyr.

- Det går voldsomt ud over dyrene. Både vores kæledyr og dem ude i naturen. Der er simpelthen så mange dyr, der er plaget af det, selv 14 dage efter. De bliver mentalt syge og vil måske slet ikke med ud at gå tur. Og vi må også huske veteranerne, der kan være meget plaget af fyrværkeriet.

Derfor vil Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal sikre, at det kun skal være tilladt at fyre fyrværkeri af fra klokken 12.00 31. december til klokken 03.00 natten til 1. januar.

Som man kan fornemme, så er hun ikke fan af fyrværkeri.

Dette til trods, så skal det ikke helt forbydes, hvilket også kan antydes ud fra forslaget.

Pia Kjærsgaard mener, at et totalt forbud vil være en for stor mundfuld. Derudover hæfter hun sig ved, at fyrværkeriet er en mangeårig tradition nytårsaften.

Læs også

Dette billede sendte Alan og Helen i fængsel

 

Dagens Gossip