Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har undersøgt de stigende priser hos tandlægerne – og kommer med effektivt forslag.
Lige nu læser andre
Tandlægestolen kan hurtigt give sved på panden – ikke kun på grund af boret, men også prisen.
Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde skal det gøres billigere at få ordnet bisserne, og derfor har hun indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en ny model for voksentandplejen.
Baggrunden er en ny rapport, der viser, at priserne på tandbehandlinger er steget med 19,5 procent siden 2018, mens sundhedssektoren generelt kun er steget med 12,2 procent i samme periode. Det får ministeren til at efterlyse særlig tendens man kender fra andre markeder: mere konkurrence blandt udbydere.
“Det skal gerne sætte sig i lavere priser, så flere danskere regelmæssigt går til tandlægen,” siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.
Blandt forslagene er at skrotte de faste priser på ydelser som tandrensning, røntgen og eftersyn, så klinikkerne kan give rabatter og differentiere priserne. Derudover overvejes det at indføre såkaldte maksimalpriser i stedet for faste takster.
Læs også
Men hvor ministeren håber på frie markedskræfter, advarer flere eksperter om, at virkeligheden kan spænde ben. Ifølge sundhedsøkonom Marie Kruse fra Syddansk Universitet vil det næppe ændre meget, når der i forvejen mangler tandlæger i hele landet – omkring 100 ifølge Tandlægeforeningen.
Hos Forbrugerrådet Tænk er man positive over for idéen om maksimalpriser, fordi det potentielt kan give forbrugerne bedre vilkår. Tandlægeforeningen derimod ser med skepsis på udspillet.
“Derfor er det helt skævt at gøre det til et spørgsmål om konkurrence,” skriver formand Torben Schønwaldt i en kommentar til DR og tilføjer, at priserne i forvejen ligger på et kunstigt lavt niveau.
Der er mange forslag på hvordan et besøg hos mulemekanikeren kan gøres billigere, men om hvorvidt løsningen skal findes konkurrence på markedet eller flere ud på tandlægeskolerne, må tiden vise.