Forside Politik Trump fejrer sin fødselsdag med “gave” til amerikanerne – der...

Trump fejrer sin fødselsdag med “gave” til amerikanerne – der i stedet giver massivt bagslag

Trump fejrer sin fødselsdag med “gave” til amerikanerne – der i stedet giver massivt bagslag
Joshua Sukoff/shutterstock.com

Det er ikke mange landsmænd der sender deres tak til præsidenten.

Lige nu læser andre

USA’s nationalparker får næste år en ny gratis-dag – og den falder ikke just diskret. Præsident Donald Trump har besluttet, at amerikanere fremover kan gå gratis ind i parkerne på hans fødselsdag 14. juni.

Til gengæld forsvinder gratis-adgangen på to markante helligdage, der hylder sorte amerikaneres historie. Og det har udløst massiv kritik, skriver Ekstra Bladet.

Ændringen betyder, at Martin Luther King Jr.-dag og Juneteenth ikke længere vil være blandt de dage, hvor borgere frit kan besøge landets nationalparker. Begge har indtil nu været centrale markeringsdage i årskalenderen – ikke mindst Juneteenth, der mindes slaveriets ophør.

Trumps beslutning præsenterer i stedet en ny pakke af gratis-dage: hans egen fødselsdag, USA’s uafhængighedsdag 4. juli, National Park Services 110-års jubilæum og Theodore Roosevelts fødselsdag.

Buhråb frem for fødselsdagssang

Ifølge New York Post har reaktionen ikke ladet vente på sig.

Læs også

Talskvinde for National Parks Conservation Association, Kristen Brengel, peger på, at MLK-dagen spiller en særlig rolle i parkerne.

“Dagen er blevet en populær frivillig-dag, hvor mange grupper laver projekter i parkerne,” siger hun til FOX 5 i Washington D.C.

Også politiske stemmer blander sig – og tonen er alt andet end mild. Demokratiske senator Catherine Cortez Masto skriver på X, at præsidentens prioriteringer er helt skæve.

“Lad os sige det, som det er: Både MLK Jr.-dag og Juneteenth var gratis-dage sidste år. Præsidenten har ikke bare tilføjet sin egen fødselsdag – han har fjernet begge helligdage, der markerer sorte amerikaneres kamp for borgerrettigheder og frihed. Vores land fortjener bedre.”

Kritikere ser beslutningen som et politisk signal, der nedtoner historiske milepæle til fordel for en markering, der hylder præsidenten selv. Fra Det Hvide Hus lyder der foreløbigt ingen reaktion på den voksende debat.

Læs også

Meget tyder derfor på at amerikanerne håber på, at præsidenten har beholdt byttemærkerne på. De står nemlig til at ville returnere i den nærmeste fremtid.

Ads by MGDK