Nicolai Haugsted
Den amerikanske præsident går et stort dilemma i møde.
Ni måneder før amerikanerne igen skal til stemmeurnerne ved midtvejsvalget, viser nye målinger et USA, hvor tålmodigheden med præsidenten er blevet mærkbart kortere.
Store løfter fra indsættelsen i januar 2025 er stødt på virkelighedens benspænd, og utilfredsheden har bidt sig fast på tværs af store dele af landet.
Valgkampens visioner om hurtige løsninger og økonomisk fremgang har haft svært ved at overleve mødet med daglig politik. Ukrainekrigen fortsætter, immigrationspolitikken har udløst voldsomme sammenstød, og toldpolitikken har ikke leveret den økonomiske gevinst, mange vælgere blev stillet i udsigt. Samlet set har det rykket stemningen blandt vælgerne i en mere kritisk retning.
Ifølge USA-ekspert Derek Beach fra Aarhus Universitet er situationen alvorlig for præsidentens parti.
“Spørgsmålet er ikke længere så meget om republikanerne taber til midtvejsvalget, men mere om det blot bliver et nederlag eller om de får tæsk,” siger han til B.T.
Flertal vender tommelfingeren ned
Tal fra YouGov, som er gengivet af The Economist, viser, at 56 procent af amerikanerne er utilfredse med præsidentens indsats, mens 41 procent bakker ham op. Resten er i tvivl. Kontrasten er tydelig i forhold til starten af perioden, hvor opbakningen lå højere.
Gennemgang af delstaterne afslører, at tilfredshed med præsidenten kun har flertal i ni ud af 50 stater. Kritikken fylder også i de politisk afgørende svingstater som Arizona, Georgia, Michigan, Nevada, Pennsylvania og Wisconsin, der alle spillede nøgleroller ved valget i 2024.
“Prognosen viser, at utilfredsheden med Trump er udbredt selv i stater, der stemte på ham i 2024. Tallene vil være bekymrende læsning for republikanerne, der står over for en hård valgkamp i dette års midtvejsvalg,” skriver The Economist i sin analyse.
Hans egne vender ham ryggen
Advarselslamperne blinkede for nylig i Texas, hvor en MAGA-støttet kandidat tabte klart ved et valg til delstatssenatet. Nederlaget kom i et distrikt, som præsidenten selv vandt komfortabelt ved præsidentvalget året før.
Ifølge lokale medier var skiftende stemmemønstre blandt latinovælgere med til at afgøre opgøret.
Samtidig har præsidenten luftet tanker om større føderal kontrol med valgafviklingen i storbyer som Atlanta, Detroit og Philadelphia. Udmeldingen er rettet mod byer med stærk demokratisk dominans, som ifølge præsidenten ikke er i stand til at håndtere valg korrekt.
