Nicolai Haugsted
Økonom har kigget på dagligvarepriserne.
Danske husholdninger står over for en potentiel økonomisk saltvandsindsprøjtning, efter statsministeren i sin nytårstale lagde op til at barbere priserne på dagligvarer helt i bund.
Valget står mellem en bred sænkning af momsen på alle madvarer eller en målrettet fjernelse af afgiften på gulerødder og æbler.
Selvom tanken om billigere indkøb vækker jubel ved middagsbordene, advarer økonomer nu om, at de mest populære løsninger kan ende som bureaukratiske mareridt, der sender milliarder direkte i lommerne på dem, der mindst har brug for det.
Børnefamilier kontra enlige
Regnestykket bag de to modeller viser en markant forskel på, hvor mange penge man rent faktisk ender med at have tilovers til sjov og ballade.
Forbrugere med børn vil mærke den største effekt, simpelthen fordi deres indkøbsvogne er tungere, men gevinsterne varierer voldsomt alt efter, om man piller ved hele momsen eller kun de grønne varer.
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank, har kigget på tallene og ser en tydelig tendens.
“Hvis fødevaremomsen sænkes fra 25 til 15 procent, så vil det for børnefamilien betyde, at der spares omkring 350 kroner om måneden,” forklarer økonomen til Ekstra Bladet.
Går man i stedet efter modellen med nulmoms på frugt og grønt, lander besparelsen kun på omkring 200 kroner, da de sunde sager trods alt kun udgør en femtedel af danskernes samlede forbrug.
For en enlig er tallene endnu mere beskedne med besparelser på helt ned til 70 kroner om måneden.
Mettes beslutning
Mette Frederiksen har gjort det klart, at regeringen er klar til at gribe ind over for de høje priser, men metoden er stadig til diskussion i magtens korridorer. Det handler om at finde balancen mellem en mærkbar lettelse for alle og en grøn gulerod, der kan lokke os til at leve sundere.
“Enten så fødevarerne generelt bliver lidt billigere. Eller så momsen helt fjernes på frugt og grønt,” sagde Mette Frederiksen i sin tale til nationen.
Foreløbigt holder regeringen dog fast i en mere direkte model med en fødevarecheck til pensionister og arbejdsløse. Det er en løsning, der får ros for at være både nem at administrere og målrettet dem, der virkelig kæmper for at få budgettet til at hænge sammen.
En regning på 13 milliarder
Prisskiltet på de politiske løfter er dog alt andet end billigt. En generel momssænkning vil efterlade et hul på 13 milliarder kroner i statskassen, mens den grønne model koster omkring seks milliarder.
Ann Lehmann Erichsen advarer desuden om, at hvis man begynder at operere med forskellige momssatser, skal alt fra supermarkedernes kassesystemer til revisorernes software opdateres.
Der er også en reel risiko for, at butikkerne slet ikke lader hele besparelsen rulle videre til kunderne, men i stedet lader en del af pengene klistre til egne bundlinjer.
Man risikerer ifølge økonomen også at smadre et velfungerende og enkelt system til fordel for en model, hvor man også sender skattelettelser til folk, der snildt har råd til deres kaviar og årgangsvin uden hjælp fra staten.
