Valgkampen blev rigtig dyr: Så mange millioner har politiet brugt på at beskytte politikere

Skrevet af Henrik R

11/06/2019
Foto: Ritzau/Scanpix
Foto: Ritzau/Scanpix
Valgkampen blev rigtig dyr for politiet, der skulle bruge mange millioner kroner på at beskytte diverse politikere i Danmark. En mand stod for størstedelen af beskyttelsen.

Dagens topnyheder

DR har fået aktindsigt i de udgifter, som politiet har haft i forbindelse med at beskytte diverse politiske partier fra den 1. januar til og med den 5. juni, hvor der blev afholdt folketingsvalg. Det har ikke været fem billige måneder, da politiet har brugt 100 millioner kroner på at beskytte politikerne.

Helt præcist drejer det sig om, at der er brugt 78 millioner kroner på lønomkostninger, 21 millioner på noget, som politiet betegner som særlige ydelser, og så er de brugt cirka to millioner kroner på indkvartering og forplejning af politibetjente.

Der er mange politiske partier i Danmark, og flere politikere er så upopulære hos dele af befolkningen, at de har særligt brug for beskyttelse. En mand har dog haft mere brug for beskyttelse end nogen anden i løbet af de seneste par måneder, og det er naturligvis Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs.

Selvom det ikke har været muligt at adskille ressourceforbruget helt præcist, så er størstedelen af pengene brugt på at beskytte partiet Stram Kurs.

“Det er ikke muligt fuldstændigt at adskille ressourceforbruget, der alene vedrører partiet Stram Kurs fra den øvrige indsats, men det er Rigspolitiets vurdering, at en væsentlig del af omkostningerne vedrører partiet Stram Kurs,” skriver Rigspolitiet til DR.

Beløbet på 100 millioner kroner er uden ekstra udgifter som overarbejder, og det vurderes til at løbe op i yderligere 30 til 45 millioner kroner.

Pengene taget fra andre opgaver

Det var især under valgkampen, at den største del af udgiftere blev brændt af. Ifølge DR så skønnes det, at de fire uger hvor valgkampen stod på fra den 7. maj til og med 5. juni, blev der brugt for 69 millioner kroner på sikkerheden for de politiske partier. Dette tal er også uden udgifterne til overarbejder.

Selvom beløbet på mere end hundrede millioner kroner lyder rigtig højt, så er det ikke en merudgift fra politiet. I stedet har de omprioriteret deres opgaver, og hentet pengene derfra.

“Skønnet er ikke udtryk for reelle merudgifter forbundet med aktiviteten, idet personaleressourcerne i et betydeligt omfang er omprioriteret fra andre opgaver,” skriver rigspolitiet til DR.

Der har tidligere været skrevet, at politiet havde brugt seks millioner kroner og efterfølgende 41 millioner kroner på at beskytte Rasmus Paludan, men det beløb skulle nu næsten være tredoblet til over 100 millioner kroner, hvis man regner lønnen til overarbejde med.