Forside Rejser Endelig!: Ryanair deler fantastisk nyt til de rejseglade danskere

Endelig!: Ryanair deler fantastisk nyt til de rejseglade danskere

Ryanair, flyg
vivooo / Shutterstock.com

Fra og med i dag er det nu muligt.

Lige nu læser andre

Ryanair er kendt for sine lokkende billetpriser – og de ofte mindre populære ekstragebyrer, der venter ved hvert klik. Særligt bagagepolitikken har været et tilbagevendende irritationsmoment for mange rejsende, hvor selv den mindste kuffert pludselig har sendt billettens pris i vejret.

Men nu varsler lavprisselskabet en ændring, der kan få håndbagagepassagerer til at ånde lidt lettere, skriver B.T.

Fra og med torsdag den 4. september må alle Ryanair-passagerer medbringe en lidt større håndbagagetaske – uden at betale ekstra. Målene bliver opjusteret fra EU’s typiske standard på 40 x 30 x 15 centimeter til 40 x 30 x 20 centimeter. Ifølge selskabet svarer det til en forøgelse på 33 procent i volumen.

“Vi håber, at vores kunder vil nyde disse større, gratis håndbagagestørrelser, men enhver passager, der ikke overholder disse nye generøse grænser, vil blive pålagt at betale gebyret for indchecket bagage ved boarding-gaten,” udtaler Ryanairs marketingdirektør Dara Brady i en pressemeddelelse.

EU lægger pres på gebyrerne

Bag de større taskemål lurer en anden aktuel diskussion: EU arbejder nemlig på at forbyde flyselskabernes praksis med at opkræve ekstra betaling for håndbagage, så længe tasken kan være under sædet.

Læs også

Forslaget er allerede blevet stemt igennem i Europa-Parlamentets transport- og turismeudvalg, og venter nu på at blive behandlet i plenum. Bliver det vedtaget, kan det i fremtiden betyde markante ændringer for både lavprisstrategier og indtægtsmodeller i flybranchen – og ikke mindst for passagerernes pengepung.

Ads by MGDK