En mand stod blot og ventede på sin bagage, men var slet ikke forberedt på, hvad der endte med at dukke op.
Lige nu læser andre
En kort video om en passager, der ender i en yderst pinlig situation i en lufthavn, efter at hans personlige ejendele dukker op én efter én på bagagebåndet, er gået viralt på det sociale medie TikTok.
Videoen blev delt af brugeren @laysuperstar og har på kort tid fået 4,2 millioner visninger, hvilket vidner om den store popularitet.
“Den ene gang vi ventede på min brors taske, og i stedet kom hans undertøj og sokker ud én ad gangen,” stod der som tekst hen over den virale video ifølge Newsweek.
Videoen viser den pågældende bror, der står ved et bagagebånd, hvor han samler nogle sokker og undertøj op fra. Kort efter dukker en enkelt sok og endnu et par underbukser op, som han også går hen og henter.
“Det var de bedste 30 minutter i mit liv,” er der skrevet som tekst under videoen.
Læs også
I baggrunden kan man høre en stemme sige: “Der må være gået noget helt galt.”
Broderen ses derefter gå hen mod en skranke for kundeservice, mens endnu en tekst vises på videoen, hvor der står følgende: “De var også forvirrede.”
Senere i videoen lykkes det ham rent faktisk at få fat i sin store sportstaske fra bagagebåndet, hvor lynlåsen i en af taskens sidelommer ser ud til at stå åben.
Et væld af seere på TikTok var flade af grin over scenen i det virale klip, hvilket de naturligvis ikke tøvede med at give udtryk for i kommentarsporet.
Læs også
“Skammens karrusel,” skrev en bruger, mens en anden skrev: “Jeg hulker – hvordan vidste han, at det var hans.”
“Jeg er i tårer – hvad sker der deromme?” lød det fra en tredje, hvilket blev fulgt op af en fjerde, der skrev: “Jeg græder – stod der bare nogen i den anden ende og lagde dem på båndet.”
“At sokken kommer ud helt alene er på en eller anden måde så poetisk, lol,” kommenterede en femte.
“Tiden mellem hvert enkelt stykke tøj dræber mig,” skrev en sjette, der tilsyneladende også morede sig gevaldigt over situationen.
