Norwegian med glædelig nyhed til danskerne

Skrevet af Mathias Nielsen

14/04/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Flyselskabet starter weekenden ud med en glædelig nyhed.

Dagens topnyheder

Selvom årene med corona har været hårde for rejseindustrien, så er der nu fuld gang i branchen igen.

Inflationen har heldigvis ikke taget rejselysten fra danskerne, som i stor stil booker rejser hos diverse rejseselskaber.

Flere af disse har allerede meddelt, at flere uger i år er totalt udsolgt.

Men hvis man længes efter varme himmelstrøg, så er der nu godt nyt.

Flyselskabet Norwegian kan nemlig komme med den store nyhed, at man nu åbner for en helt ny rute mellem Aalborg og Tenerife, hvilket sker den 31. oktober. 

- Med endnu en ny Norwegian-rute fra Aalborg Lufthavn får vores kunder direkte adgang til det solrige Tenerife i de kolde og våde danske vintermåneder. Det er en af vores allermest populære destinationer i netværket, så vi er glade for også at kunne tilbyde vores nordjyske kunder at rejse direkte til den spanske varme med Norwegian, siger Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian til TV 2 Nord.

Den nye direkte rute til Tenerife med Norwegian flyves en gang om ugen på tirsdage indtil afslutningen af vintersæsonen i marts 2024.

Flybilletter til den nye rute mellem Aalborg og Tenerife er lagt til salg, så du kan allerede nu booke en tur til vinteren.