Sikkerhedsekspert forklarer: Derfor skal du altid bo på 2. eller 3. sal på ferier

Foto: Shutterstock

Når du skal vælge værelse på et hotel, er det nok oftere afstanden til baren, larmen på terassen eller antallet af solskinstimer på altanen, som du overvejer, men ifølge en ekspert i rejsesikkerhed, bør du overveje noget helt andet.

Ifølge Ladbible har Lloyd Figgins, som er ekspert i rejsesikkerhed og tidligere soldat, således forklaret til The Sun, at man altid bør bo på enten anden eller tredje sal (i værste tilfælde fjerde), når man er på ferie. 

Årsagen til at man ikke bør bo højere oppe end fjerde sal og årsagen til, at man ikke bør bo længere nede end anden sal, er to vidt forskellige.

Læs også

Scott faldt i iskoldt vand: Måtte svømme 5 timer for at blive reddet

Årsagen til ikke at bo på stueetagen eller første sal er nok den mest almindelige frygt for turister, da det skyldes risikoen for tyveri. 

"Alt under [anden sal] er mål for tyve," har Figgins udtalt og således forklaret, at tyve på turisthoteller næsten altid slår til i stueetagen eller på første sal. 

En placering højere oppe kan derfor sikre, at risikoen for tyveri er mindre, men samtidig forklarer Figgins altså, at det heller ikke er en god ide at bo højere oppe end maksimalt fjerde sal. 

Dette skyldes, at de fleste brandvæseners stiger ifølge ham ikke kan nå meget højere op end tredje eller fjerde sal, og det er derfor en stor ulempe, hvis der skulle udbryde brand på hotellet, mens man befinder sig på værelset. 

Generelt set er brand ifølge eksperten en overset fare på hoteller, da man befinder sig et uvant sted og ofte ikke aner, hvor nødudgangen er, hvor den fører hen, og om den overhovedet er åben. 

"Når du ankommer til et hotel, er du i et ukendt miljø, som du tror er sikkert. Problemet opstår, hvis brandalarmen går i gang, hvad gør du så?" sprøger Figgins retorisk og fortsætter:

"Ved vi hvor nødudgangen er? Hvordan kommer vi ud til den, og vil den overhovedet føre os til sikkerhed? Er den blokeret eller låst?

Han foreslår derfor, at det første man gør, når man tjekker ind på et hotel er at gå den flugtrute, som står på brandplanen på værelsesdøren og eventuelt tælle antallet af døre mellem sit eget værelse og nødudgangen, så man er i stand til at finde den i mørke og røg.

Nok ikke det første du har lyst til, når du lige er tjekket ind, men det kan måske redde dit liv. 

Læs også

Coop vil forbyde salg af alkohol til unge under 18 år

 

 

Dagens Gossip