17/09/2018
Roskildesyge
Her kan læse om Roskildesyge smitte og behandling.
Så godt som alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med sygdommen med det lidt mærkelige navn roskildesyge. Her kan du se, hvad det er, og hvorfor den har fået det navn i Danmark.

Mest læste i dag

Ondt i maven, opkast og diarre kan være tegn på, at du har været så uheldig at pådrage dig roskildesyge.

Roskildesyge

Roskildesyge er et andet navn for maveinfektionen Norwalk disease, der forårsages af norovirus, og er meget smitsom.

Sygdommen udbryder ofte på steder, hvor der er mange mennesker samlet såsom hospitaler og institutioner og forekommer oftest i efteråret og om vinteren.

Symptomerne er typisk kvalme, opkastning, diarré, mavepine samt mavekramper. Der kan også opstå feber, hovedpine samt smerter i muskler og led.

Der er en inkubationstid på mellem 24 til 48 timer fra at man bliver smittet til selve sygdommen bryder ud. Man er typisk syg i op til 60 timer, men det kan tage kortere eller længere tid.

Symptomerne er forbundet med et stort væsketab, og for ældre og meget svagelige kan det føre til væskemangel og i sjældne tilfælde død, men for normalt raske mennesker er der kun de almindelige gener forbundet med sygdommen.

Hvorfor er sygdommen opkaldt efter Roskilde?

I vinteren 1935 blev en tredjedel af Roskildes indbyggere ramt af feber, opkastning og diarré. Episoden i Roskilde blev efterfølgende omtalt i Ugeskrift for Læger i 1936, og det er her, at man første gang støder på navnet roskildesyge.

Årsager

Den ene smittekilde er fødevarer, og den anden er andre mennesker, og de to hænger som oftest sammen, da grunden til at maden kan smitte, er fordi inficerede mennesker eller mennesker med dårlig hygiejne har været i berøring med den.

Man skal være særlig opmærksom på rå fødevarer, altså mad der ikke er varmebehandlet, som eksempelvis salat, frosne bær, rå østers.

Virus kan komme til at forurene samtlige led fra produktion til servering. 

Buffeter og andre steder, hvor mange mennesker kommer i kontakt med maden udgør en større risiko, end den mad du tilbereder hjemme, forudsat at du holder en god køkkenhygiejne. 

Smitterisiko

Norovirus, der udløser roskildesyge, smitter nemt, og man kan fortsat smitte andre i helt op til 48 timer efter at man er blevet rask. 

Der skal meget lidt til, så man skal være meget forsigtig både, hvis man selv er smittet eller andre i husholdningen er smittet, for smitten overføres både direkte og indirekte, hvilket betyder, at det er ligegyldigt om det er et håndtryk eller om du rør noget, der har været i kontakt med en smittet person. 

Det kan være alt fra mad til tøj til dørhåndtag.

Fødevarer kan også være blevet forurenet, hvis producenten af eksempelvis frugt og grønt har vandet med vand der er forurenet eller spildevand.

Det sidste er ikke tilladt i Danmark, hvor der er krav om, at der skal bruges drikkevandskvalitet til vanding m.v. af afgrøder som typisk spises rå, så det er ofte i forbindelse med udenlandske produkter at smitten ses. 

Norovirus er meget modstandsdygtig over for bl.a. frysning samt kemiske behandlingsprocesser, så det eneste der kan slå det ihjel er kogning eller klor i store koncentrationer.

Helt op til 80 % af de mennesker, der udsættes for norovirus ender med at blive syge. 

Og det er vigtigt at vide, at sygdommen kan smitte i flere døgn efter - også selv om man føler sig rask.

Sådan behandles Roskildesyge

Der er ikke så meget andet at gøre end at huske at drikke en masse væske, da diarré og opkastning kan gøre til dehydrering, og så vente på at det går over. Det tager normalt et par dage for voksne og op til en uge for børn at komme af med roskildesyg fremkaldt af norovirus.

Sådan forebygger du sygdommen

  • Vask dine hænder med både vand og sæbe ofte. Det gælder selvfølgelig efter toiletbesøg, men også mens du laver mad. Håndsprit virker ikke mod roskildesyge, men det gør vand og sæbe. 
  • Lad være med at tilberede eller røre ved mad til andre, hvis du har roskildesyge eller lige har været syg af roskildesyge.
  • Skyl frugt og grønt grundigt.
  • Kog frosne bær i mindst 1 minut, hvis de skal bruges som rå/uopvarmede eksempelvis i smoothies.
  • Undgå eller vær forsigtig ved buffeter. Vask hænder inden du nærmer dig buffeten og brug aldrig fingrene, men tænger og skeer. 
  • Falder bestik/bestikkets håndtag ned i maden, så gør køkkenet opmærksom på det.
  • Brug altid et klæde til at hold om brødet, når du skær det. 
  • Hold dig fra buffeten, hvis du er syg.