Forside Royale Melder ud om kronprins Christians fremtid: Kommer ikke til at...

Melder ud om kronprins Christians fremtid: Kommer ikke til at ske

Kronprins Christian
H.K.H. Kronprinsessen ©

Landets kommende konge skal finde sig i særlig ting, lyder udmeldingen.

Lige nu læser andre

PET-folk i mørke jakkesæt og diskrete øresnegle er nærmest blevet en del af inventaret omkring kronprins Christian. Uanset om han danser i teltet på Smukfest, deltager i officielle arrangementer eller blot er på farten, er Danmarks tronarving under konstant opsyn.

Men skulle den 18-årige prins finde kærligheden – og det kunne meget vel være tilfældet – så betyder det ikke nødvendigvis, at en potentiel kæreste bliver pakket ind i samme sikkerhedsboble.

Ifølge Stiig Wæver, tidligere PET-agent og nu direktør for sikkerhedsfirmaet Waever Group, er der nemlig klare retningslinjer for, hvornår vagter bliver sat ind – og det afhænger i høj grad af trusselsbilledet.

“Udgangspunktet er, at man altid sikrer sig, at der er et reelt trusselsbillede, før man giver adgang til vagter. Det at have vagter er en krævende foranstaltning. Det er det både for dem, der skal beskytte, men også for modtageren, da ens frihed unægtelig bliver indskrænket, og det kan føles som en overfrakke, man ikke kan tage af,” siger han til Ekstra Bladet.

Udsigt til ro i det private

Ifølge Stiig Wæver vil man som udgangspunkt holde sig tilbage med sikkerhedsoptrapning, hvis et forhold er i sin spæde begyndelse – medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Læs også

“Man skal vurdere, om nogen kommer til at udgøre en mulig trussel mod en kæreste til kronprinsen, men så længe forholdet er relativt ungt, og hvis ikke der er et trusselsbillede mod kronprinsen, så vil jeg stille mig tvivlende over for at lægge sikkerhedsvagter på en kommende kæreste i hendes fritid.”

Alligevel holdes der øje. For PET og kongehusets sikkerhedsfolk er det en naturlig del af arbejdet løbende at monitorere personer i den nærmeste omgangskreds – og dermed også en mulig kæreste.

Kys, kærlighed og kongehus

Officielt har kongehuset ikke kommenteret på, om Christian har fundet kærligheden. Alligevel har rygterne svirret efter festivalstemning og intime øjeblikke med rigmandsdatteren Emma, hvor kameraer og mobiltelefoner fangede de to i kærlige omfavnelser – både i Skanderborg og under varmere himmelstrøg.

Billeder af de unge sammen er siden delt vidt og bredt, blandt andet på sociale medier, hvor Emma selv har offentliggjort et billede med det, der ligner et kys mellem hende og kronprinsen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kender de to hinanden fra før sommeren, men præcis hvad relationen indebærer, forbliver i det uvisse. Kongehuset har ikke ønsket at kommentere – og det samme gælder Emma selv.

Læs også

Historisk set har kongehuset først bekræftet romantiske forhold, når der er tale om forlovelse. Men i takt med at offentligheden – og medierne – følger med i kongefamiliens færden i realtid, er det ikke utænkeligt, at den praksis kan ændre sig.

Ads by MGDK