Godt nyt for Jens Gaardbo: Scorer boksen

Skrevet af Julie Møller

09/04/2021
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix.
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix.
Det er godt nyt for den tidligere TV 2-vært.

Mest læste i dag

Den seneste tid har ikke været nem for tv-værten Jens Gaardbo.

TV 2 foretog en kulturundersøgelse på stationen, og det fik konsekvenser for den mangeårige vært.

Undersøgelsen viste nemlig, at Jens Gaardbo i sin tid som TV2's nyhedschef i årene 1997 til 2003 udviste dårlig dømmekraft.

“Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert. Det var ikke i overensstemmelse med den værdighed, der bør være i jobbet som leder – eller i jobbet som et af stationens ansigter udadtil. Det tager jeg nu ansvaret for og konsekvensen af,” udtalte Jens Gaardbo til B.T, og stoppede på TV 2.

I starten af 2020 kom det også frem, at Jens Gaardbo og hustruen, Pernille Gaardbo, som han har været gift med siden 1996, er gået fra hinanden. Det har ikke noget med TV 2-sagen at gøre, fastslog Jens Gaardbo. Han lagde dog ikke skjul på, at det ikke har gjort privatlivet nemmere. 

"Når det så er sagt, så har alt dette naturligvis ramt os og vores familie meget hårdt. Det har haft store følelsesmæssige omkostninger for os. Nu har vi brug for tid hver for sig, men også til at opbygge en ny relation mellem os," lød det til B.T tilbage i midten af januar.

Bruddet betød, at villalejligheden, som det tidligere ægtepar købte i 2003, blev sat til salg.

Solgt!

Instagram fortalte Jens Gaardbo i januar, at lejligheden var sat til salg.

“Skal man, så skal man. Lejlighed til salg,” skrev han til opslaget, hvor man kan se billeder af villalejligheden. 

Nu er boligen solgt. Det skriver Se & Hør.

Parret har solgt lejligheden i Kalundborg for 12,6 millioner kroner.

Tilbage i 2003 gav Jens Gaardbo og Pernille Gaardbo cirka 3,5 millioner kroner for hjemmet. Det betyder, at de har tjent 9 millioner kroner på salget af lejligheden, der er på 158 kvadratmeter skriver ugebladet.