DanskHåndbold har torsdag smidt en gigantisk bombe, der omhandler håndboldlandsholdet.
Lige nu læser andre
En æra i dansk herrehåndbold er slut. Efter mere end 20 år i forskellige roller har Henrik Kronborg valgt at træde tilbage som assisterende landstræner.
Det skriver DanskHåndbold i en pressemeddelelse.
Beslutningen markerer afslutningen på et langt kapitel i dansk håndbold, hvor Kronborg har været en gennemgående figur både på talentniveau og omkring A-landsholdet.
Sætter selv punktum
Kronborg har selv taget initiativ til at stoppe og ønsker nu at bruge sin tid på andre ting.
“Jeg har ønsket at stoppet nu, da tiden er kommet til at bruge kræfterne anderledes. Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til Ulrik Wilbek, Gudmundur Gudmundsson og Nikolaj Jacobsen, som er de tre landstrænere, jeg har arbejdet under”.
Læs også
Han peger samtidig på de mange succeser, som holdet har opnået i hans tid, hvor medaljer nærmest er blevet standard ved slutrunder.
Kronborg – også kendt som Krumme – har været en del af landsholdets setup ved 14 slutrunder.
Resultaterne taler deres eget tydelige sprog: flere VM-, OL- og EM-finaler, hvor Danmark igen og igen har været blandt verdens absolut bedste.
Hans rolle har ikke kun været knyttet til kampene på banen. Arbejdet med talentudvikling og opbygningen af kommende landsholdsspillere har fyldt mindst lige så meget gennem årene.
Ros fra landstræneren
Landstræner Nikolaj Jacobsen fremhæver især samarbejdet og Kronborgs erfaring som afgørende i opbygningen af det nuværende landshold.
Læs også
“Det har været 9 fantastiske år sammen med Krumme. Krumme har været en stor hjælp i mange henseender. Særligt i min start som landstræner kunne jeg læne mig op ad hans store erfaring, Vi har haft et virkeligt godt samarbejde hele vejen igennem og rigtig mange gode håndboldsnakke. Det vil jeg gerne takke ham for”.
DanskHåndbold står nu over for opgaven med at finde en afløser til en profil, der har sat tydelige spor.