Hør den her: Fodboldlandsholdet har fået ny sang

Nicolai H

1 dag siden

|

30/05/2025
Sport
Foto: katatonia82/Shutterstock
Foto: katatonia82/Shutterstock
Nu har landsholdet en ny sang at gå på banen til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når sommerens store fodboldeventyr ruller i gang i Schweiz, bliver det med rød-hvide toner i højttalerne – og med fodboldstøvler og mikrofoner i skøn forening.

Musikgruppen Blæst og Kvindelandsholdet har slået kræfterne sammen og lancerer nu den officielle danske EM-sang “DK’s Kvinder” som lydsporet til slutrunden i juli.

Traditionen tro skal Danmark have sit eget musikalske kampråb, og i år har Blæst fået til opgave at fyre op under fans og fanzoner.

Bandet, der i øjeblikket hitter med singlen “Vi ku’ gå hele vejen”, har været på landsholdslejr i Herning for at indfange den rigtige stemning – og for at få spillerne selv med på kor i omkvædet.

“Det er naturligvis med stor ærefrygt, at vi har kastet os over at skrive EM-sangen, der er en kæmpe tradition. Vi håber og tror på, at sangen kommer til at lægge lyd til en helt speciel sommer, hvor Kvindelandsholdet tager den hele vejen ved EM. Vi glæder os til at se og høre, at danskerne skråler med på EM-sangen og hepper på DK’s kvinder i Schweiz,” fortæller Blæst til DBU.

Sangen får sin live-debut fredag aften på Odense Stadion i forbindelse med Nations League-kampen mod Wales. Her vil publikum første gang kunne høre det færdige resultat, som har været flere måneder undervejs.

EM-sangen forsøger at favne både nutidens stjernespillere og det stolte fodbold-DNA, Kvindelandsholdet bygger på. Og spillerne selv bakker fuldt op om projektet – ikke mindst holdets anfører, Pernille Harder.

“Vi glæder os helt vildt til EM i Schweiz, hvor vi vil gøre alt for at skabe endnu en uforglemmelig fodbold-sommer sammen med danskerne. Det er fantastisk at have en fed EM-sang fra Blæst i ryggen, som vil give rigtig god stemning i fanzoner, på stadion og i omklædningsrummet.”

Slutrunden starter 2. juli, og Danmark går i aktion første gang to dage senere mod Sverige i Genève. Herefter venter opgør mod Tyskland den 8. juli i Basel og Polen den 12. juli i Luzern.

Du kan høre kvindernes spritnye EM-sang her

Ads by MGDK