Holdkammerat savner Mikkel Hansen: Det gør ondt

Skrevet af Mathias Nielsen

28/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Henrik Møllgaard har i mange år kendt Mikkel Hansen, som lige nu er sygemeldt. Det er noget, som holdet i den grad kan mærke, lyder det.

Dagens topnyheder

Mikkel Hansen har i en rum tid været sygemeldt med symptomer på stress, hvilket naturligvis er rigtig trist.

Dels er de sportslige evner savnet, men også Mikkels person er savnet hos kollegaen Henrik Møllgaard, som både spiller sammen med Mikkel på det danske landshold og hos Aalborg Håndbold.

Selvom det danske landshold har en masse dygtige spillere, så kan man godt mærke Mikkels fravær.

Det fortalte Henrik Møllgaard til TV 2 SPORT torsdag aften, hvor Danmark vandt 31-29 over Spanien

- Først og fremmest savner vi ham. Nu er det også sådan en samling, hvor størstedelen af slutrundeholdet er samlet igen. Der er det jo tydeligt, at han ikke er her, lød det fra Møllgaard, som også fortæller, at Mikkel Hansen normalt fylder en del rent socialt.

Det er da også et rent ikon, som pludselig ikke er til stede.

Mikkel Hansen fik debut på A-landsholdet helt tilbage i 2007, hvor det siden da er blevet til 252 kampe og hele 1302 mål til følge.

Den personlige relation mellem Henrik Møllgaard og Mikkel Hansen er også noget, som fylder i tankerne.

- Det er en god ven og et godt menneske, som ikke har det så let lige nu. Det er det, der gør ondt. Så skal vi nok finde andre, der kan fylde ind på det faglige, som vi mangler.

Danmark møder lørdag Sverige i Jyske Bank Boxen i Herning, hvilket også vil være uden Mikkel Hansen i truppen.