Nu har endnu en spiller været nødsaget til at udgå fra landsholdstruppen.
Lige nu læser andre
Andreas Magaard blev tidligere torsdag skrevet ind i Danmarks EM-trup som svar på stregkrise og skader.
Men efter en nærmere undersøgelse af Magaards knæ og dialog med Bundesliga-klubben HSV Hamburg er beslutningen truffet. Stregspilleren kommer ikke i kamp ved EM alligevel, oplyser DanskHåndbold.
Situationen efterlader landstræner Nikolaj Jacobsen med et tyndt kort på stregen. Lukas Jørgensen er allerede ude med en korsbåndsskade, og Emil Bergholt kan forlade lejren fra den ene dag til den anden, hvis fødslen melder sig derhjemme.
Sportschef Morten Henriksen lægger ikke skjul på usikkerheden i beslutningen:
“Vi var fuldt ud bevidste om, at vi tog en chance ved at skrive Andreas ind i truppen, fordi der var en risiko for, at han ikke kunne spille. Men den afklaring kunne vi først få efter deadline for at skrive ham ind i truppen til kampen i aften”.
Læs også
Alternativerne er heller ikke klar. Frederik Ladefoged fra Dinamo Bucuresti er heller ikke kampdygtig, og det begrænser mulighederne yderligere.
Landstræneren har dog stadig ét trumfkort tilbage. Reglerne giver mulighed for endnu en udskiftning i mellemrunden – og for at udvide truppen med en ekstra spiller.
Hvordan og hvornår det sker, står stadig åbent.
Danmark tørner sammen mod de franske rivaler i aften kl. 20,30.