Forside Sport Vanvittigt VM-forslag fra Trump-lejren: Ud med Iran, og ind med…

Vanvittigt VM-forslag fra Trump-lejren: Ud med Iran, og ind med…

VM USA / Donald Trump
Nick N A / Shutterstock

Trumps udsending bør Iran erstattes ved det kommende VM – og han har et bud på, hvem der i stedet skal afsted.

Et opsigtsvækkende forslag har ramt det internationale fodboldmiljø kort før sommerens VM-slutrunde.

En amerikansk udsending ønsker, at Iran fjernes fra turneringen og erstattes af Italien.

Det skriver Ekstra Bladet.

Bag forslaget står Paolo Zampolli, som arbejder som særlig udsending for USA med fokus på globale partnerskaber. Over for Financial Times fortæller han, at ønsket både er personligt og sportsligt begrundet.

“Jeg er født i Italien, og det ville være en drøm at se det italienske landshold ved en turnering, der afholdes i USA.”

Han peger samtidig på Italiens historik som argument for en plads ved slutrunden.

“Med fire VM-titler har holdet de nødvendige meritter til at retfærdiggøre en plads.”

Ifølge Zampolli er idéen allerede blevet præsenteret for både Fifa-præsident Gianni Infantino og USA’s præsident Donald Trump.

Italien missede kvalifikationen

Forslaget kommer, efter Italien ikke formåede at spille sig til slutrunden. Nederlaget til Bosnien-Hercegovina i marts blev afgørende og udløste markant kritik i hjemlandet, hvor det også fik konsekvenser for ledelsen i det nationale fodboldforbund.

Dermed står Italien uden billet til turneringen, der ellers afvikles i USA, Mexico og Canada.

Iran er kvalificeret til slutrunden, men landets deltagelse har været omgærdet af usikkerhed. Militære spændinger i regionen og angreb fra USA og Israel tidligere på året har skabt tvivl om situationen.

Iranske myndigheder har dog siden meldt klart ud, at landsholdet er klar til at deltage. Samtidig har landets fodboldforbund tidligere luftet muligheden for politiske reaktioner, men ikke et fravalg af selve turneringen.

Fifa har også signaleret, at man forventer, at Iran deltager som planlagt.

Det Hvide Hus har ikke ønsket at kommentere forslaget fra den amerikanske udsending. Dermed står idéen foreløbig som et personligt initiativ uden officiel opbakning.

Turneringen nærmer sig, og deltagerlisten ligger fast – men diskussionen om politik og sport fortsætter i kulissen.

Ads by MGDK