6 ting din tatovering siger om dig

Skrevet af Emil Ryttergaard

03/10/2017
Dine tatoveringer afslører en hel del om din personlighed. Foto: Shutterstock
Dine tatoveringer afslører en hel del om din personlighed. Foto: Shutterstock
Dine tatoveringer afslører langt mere om dig som person, end du kan forestille dig.

Dagens topnyheder

Et røvgevir. Et sleeve eller en god 90'er-tribal.  

Kært barn har mange navne, når det kommer til tatoveringer, og det anslås, at 600.000 danskere har én eller flere tatoveringer på kroppen, og at mellem 50 og 100.000 danskere hvert år får en tatovering for første gang.

Men har du tænkt over, hvad din tatovering egentlig siger om dig som menneske? Forskere fundet ud af, at folks blæk i huden siger en hel del om deres personlighed - uanset om de har en bæver tatoveret på skinnebenet eller en tomat på knæet,

I en undersøgelse foretaget af Viren Swami fra Anglia Ruskin University i Cambridge, England, talte forskerne med 521 personer. Deres svar blev holdt op imod personernes svar, som ikke har tatoveringer, og resultaterne er ret bemærkelsesværdige. 

Forskerne opdagede, at tatoverede personer adskiller sig markant fra personer, der ikke har fået udsmykket kroppen, på flere punkter. 

1. 'Tussede' personer er mere udadvendte
Personer med tatoveringer er mere udadvendte end andre. De tatoverede personer i forsøget beskrev sig alle som mere udadvendte og glade for at tale med fremmede. De fremstår mere venlige, energiske og talende.

De er simpelthen nemmere at komme ind på og omgås.

2. De er mere rebelske
Inden alle mennesker fik tatoveringer, var den særlige kropskunst primært til søfolk, der som ægte søfarende tænker selvstændigt og ikke blot følger strømmen. 

Det passer også med forskernes undersøgelse, der viste, at folk med tatoveringer er mere stædige og ikke bøjer sig for hvem som helst. 

Samtidig viste undersøgelsen også, at folk med tatoveringer var mere mundtligt aggressive og vrede end folk tatoveringer.

Folk med tatoveringer er mere modige, når det kommer til at opleve noget nyt. Foto: Shutterstock

3. De er mere unikke
Folk med tatoveringer har ofte fået skrevet noget personligt på kroppen. Tatoveringen gør dem unikke og adskiller dem fra andre. Folk med tatoveringer er ikke bange for at være unikke og gøre indtryk på folk. 

Tatoveringer får folk til at skille sig ud fra mængden og fortæller en personlig historie - afhængig af teskten eller motivet. 

4. De er mere oplevende  
I tråd med at folk med tatoveringer er mere udadvendte, så opsøger de også i højere grad oplevelser end folk uden tatoveringer. Tatoverede mennesker vil gerne opleve mere via deres sanser eller krop, og vil gerne prøve nye ting eller opleve noget nyt. 

Det betyder ikke, at tatoverede mennesker er adrenalinjunkier, der kun vil bungie-jumpe eller køre i rutsjebaner. Men tatoverede er bare modige, når det kommer til at kaste sig ud i nye oplevelser og prøve noget nyt. 

5. De er eftertragtede
Der har i den seneste tid været masser af eksempler på, at mennesker med tatoveringer i ansigtet ikke kan få et job, men faktisk så er der også forskning, der viser det stik modsatte. 

En undersøgelse foretaget på University of St. Andrews i Skotland viser, at mange chefer faktisk mener, at synlige tatoveringer kan være med til at tiltrække kunder i butikken. I undersøgelsen skulle chefer hyre en bartender og blev vist et billede af en mand med synlige tatoveringer og en mand uden. 

Her valgte de fleste chefer manden med tatoveringer, da de alle mente, at tatoveringerne kunne være med til at udtrykke et firmas profil på en positiv facon. 

Det betyder ikke, at alle der har ordet ‘JOKER’ tatoveret i panden, kan få et job i skranken i Nordea, men hvis du har en vandpistol tatoveret på armen kan du sagtens få et arbejde i Fætter BR. Så længe at tatoveringen afspejler firmaet, så kan tatoveringer faktisk være et ekstra plus på jobansøgningen.

6. Tatoverede mænd er mere sexede
Kvinder er vilde med mænd, der har tusser på kroppen. Det er der flere grunde til - læs mere lige her.

Din risiko for demens fordobles, hvis du ikke kan genkende disse 5 dufte