Din krop ændrer sig i kulden: 7 opsigtsvækkende ting din krop gør, når du fryser

Skrevet af Marie Vang

21/11/2017
Det er koldt derude og derfor forsvarer kroppen sig.
Det er koldt derude og derfor forsvarer kroppen sig.
Kroppen anvender flere mentale og fysiologiske forsvarsmekanismer for at holde sig varm i vinterkulden.

Dagens topnyheder

Der er faldet sne i nat og det er allerede hundekoldt.

At skrabe is af bilruden hver morgen og skynde sig hjem efter arbejde for at ligge under tæppet på sofaen er atter blevet en fast rutine for langt de fleste af os.

Udover at de kolde temperaturer øger antallet af huer, handsker og støvler i gadebilledet, så har kulden også en mental og fysiologisk effekt på din krop. Det skriver The Sun. 

Vi har her samlet en liste med de syv underligste ting, der sker med din krop, når du fryser. Din krop er nemlig så smart indrettet, at den beskytter sig selv mod de kolde ubehagelige temperaturer.

 1. Du forbrænder flere kalorier
Kulden er din bedste ven, når du skal tabe de overflødige kilo. Takket været dit basale stofskifte forbrænder du nemlig flere kalorier, når du fryser. Dit stofskifte sørger for, at du konstant forbrænder kalorier, selv når du sover. Lige så snart du fryser, øges dit basale stofskifte. Din krop bruger nemlig mere energi på at holde din krop varm om vinteren, og netop derfor øges forbrændingen.

2. Dine fingre skrumper ind
Har du nogensinde lagt mærke til, at dine ringe sidder lidt løsere om fingrene om vinteren? Det er der en god forklaring på. Når du fryser, trækker det varme blod sig sammen om de indre organer for at beskytte dem mod kulden. Derfor kommer der ikke lige så meget blod ud til kroppens yderpunkter såsom dine fingre og tær. Der er dog ingen grund til bekymring, da det er ganske normalt.

3. Dine øjne løber i vand
Udsættes dine øjne for konstant kulde, kan dit syn risikere at tage skade. Smerte, sløret syn og øget sensitivitet overfor lys er de mest gængse øjenskader i ekstrem kulde. Kulde og direkte vind mod øjnene, får samtidig dine øjne til at løbe i vand.

 4. Risikoen for hjertestop øges
Det kolde vejr får dit hjerte til at arbejde hårdere end normalt. Kroppen prioriterer nemlig at holde sig varm, hvilket kræver at hjertet arbejder ekstra hårdt. Når hjertet arbejder ekstra hårdt, øges risikoen tillige for hjerteproblemer. Især de ældre er i risikozonen. Det bedste man kan gøre, er at holde sin kropstemperatur varm og jævnligt spise varme måltider.

5. Du føler smerte i fingre og tær
I forlængelse af punkt to, kan kulden tillige medføre smerte i kroppens yderpunkter. Flere oplever således spasmer i både fingre og tær. Spasmerne blokere blodtilførslen, hvorefter huden skifter farve. Først bliver fingrene hvide og derefter blå. Når blodet vender tilbage, får fingrene igen den normale rødlige farve. Enkelte oplever tillige følelsesløshed.

6. Dit ansigt bliver rødt
Når din krop forsøger at blive varm efter en kold gåtur, bliver dit ansigt som regel rødt. Som nævnt ovenfor trækker blodet sig sammen om de indre organer, for at beskytte kroppen mod kulden. Når du begynder at få varmen igen, udvider dine blodåre sig i ansigtet, således at mere blod kan strømme igennem. Når det sker, får du røde kinder.

7. Du får gåsehud
Gåsehud fremtræder idet kroppen forsøger at forsvare sig mod kulden. Det er en egenskab, vi har arvet fra vores mere behårede forfædre. Gåsehuden får de små hår på kroppen til at stritte. Det hjælper ikke meget i dag, men eftersom vores forfædre havde mere hår på kroppen, kunne det dengang beskytte dem mod kulden. Hårene varmede kroppen op.

Læs også: Disse 6 stjernetegn er de allerværste kærester