Nicolai Haugsted
Bekymrende mange danskere over 65 år er ramt, og det bliver opdaget for sent.
Flere tusinde ældre danskere går hver dag rundt med en depression uden at vide det. Ikke fordi de ikke mærker, at noget er galt – men fordi symptomerne ikke altid ligner dem, vi forbinder med psykisk sygdom.
Tristhed og tomhed er nemlig ikke nødvendigvis det, der fylder mest hos de ældste, når mørket sætter sig fast.
Depression er den hyppigste psykiske sygdom blandt danskere over 65 år. Alligevel forbliver mange tilfælde uopdaget. En væsentlig årsag er, at sygdommen ofte viser sig på måder, der let forveksles med alderdomstegn.
I stedet for lavt humør og tungsind, klager mange ældre over fysiske smerter, søvnproblemer, træthed eller hukommelsesbesvær – symptomer, der ikke nødvendigvis vækker alarmklokker. Det gælder også tilbagetrækning fra sociale sammenhænge eller stigende irritation, som hurtigt kan misfortolkes som tegn på demens eller almindelig aldring.
“Det er ikke bare, fordi du er ved at blive gammel,” siger Lone Jensen, der er cheflæge i psykiatrien i Region Nordjylland, til Netdoktor.dk. Hun gør det klart, at depression hos ældre ikke skal bagatelliseres som et livsvilkår.
Tværtimod bør man være opmærksom, hvis en ældre i omgangskredsen ændrer adfærd eller virker nedtrykt uden nogen oplagt fysisk årsag.
“Du kan ikke bare komme ud af en depression på egen hånd – der skal hjælp til,” lyder det videre fra cheflægen.
Diagnose og behandling kræver særligt hensyn
Hos lægen bør både depression, medicinbivirkninger og andre sygdomme som eksempelvis lavt stofskifte overvejes. Mange ældre tager medicin, som kan påvirke psyken, og netop derfor kræver behandlingen ekstra omtanke.
Typisk vil SSRI-præparater være første skridt, men doseringen skal tilpasses, fordi ældres kroppe reagerer anderledes på medicin. Derfor er tæt opfølgning vigtig – og gerne i kombination med samtaleterapi eller andre former for støtte.
Mental sundhed skal også trænes
Forebyggelse spiller en vigtig rolle. Fysisk aktivitet som daglige gåture eller havearbejde, sociale relationer og meningsfulde aktiviteter har vist sig at have stor positiv effekt på humøret.
Også hjælpemidler som høreapparater og briller kan være afgørende. Nedsat hørelse eller syn kan føre til social isolation og øge risikoen for nedtrykthed. Derfor kan støtte til at bevare kontakten med omverdenen være en vigtig brik i forebyggelsen af depression.
Jo før, jo bedre
Depression blandt ældre er hverken uundgåeligt eller uvæsentligt. Det er en reel sygdom, som kræver behandling og opmærksomhed – ikke blot fra den enkelte, men fra pårørende og sundhedssektoren. For hver dag med ubehandlet depression forringes livskvaliteten, og risikoen for yderligere sygdom øges.
Mærker man selv forandringer – eller ser man dem hos en ældre i omgangskredsen – er det derfor afgørende at søge hjælp. Jo tidligere der sættes ind, desto bedre er mulighederne for at få det godt igen.
