Disse mennesker bliver hårdere ramt af coroanvirus

Skrevet af Henrik R

27/04/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun ældre og folk med kroniske lungeproblemer, der skal være nervøse for coronavirussen. Det viser sig nu, at en tredje gruppe også bør passe på.

Dagens topnyheder

Lige siden coronavirussen begyndte at sprede sig, har vi hørt, at det er ældre mennesker og i forvejen syge, der har størst sandsynlighed for at blive hårdt ramt af virussen.

Nu viser det sig dog, at der også er en anden gruppe, der bliver hårdt ramt af virussen, og som derfor bør være ekstra påpasselig i deres hverdag.

Flere steder i Europa kan man nemlig se, at en stor del af de indlagte på hospitaler er personer, der er svært overvægtige.

Ifølge Sten Madsbad der er professor på Hvidovre Hospital, så er personer med en BMI på over 35 i samme risikogruppe som de ældre på over 65 år.

“Mennesker med svær overvægt er særlig udsatte for covid-19 på mange meget komplicerede måder,” fortæller professoren til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Professoren fortæller endvidere, at man siden 2009 har været særligt opmærksomme på overvægtige i forbindelse med influenza, da der i forbindelse med influenzapandemien i 2009 døde tre gange så mange, som normalt.

Årsagen skyldes, at overvægtige både forlænger og forværre sygdommen, og derfor er der mange overvægtige, der bliver hårdere ramt af blandt andet coronavirussen end personer med en lavere BMI.

Ifølge B.T er 80 procent af de indlagte coronapatienter i Frankrig og Storbritannien overvægtige.

I USA indikerer nye studier også på, at overvægtige er den tredjestørste risikofaktor lige efter alderdom og kroniske luftvejssygdomme. Det er noget der skaber frygt i USA, hvor 43 procent af befolkningen er overvægtige.