Er coronavirus-kuren allerede fundet? Flere patienter er allerede behandlet

Skrevet af Henrik R

17/03/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Noget kunne tyde på, at man allerede har fundet en kur mod coronavirussen. Flere patienter bærer nemlig ikke på en levedygtig coronavirus, efter de indtog kuren.

Dagens topnyheder

Hvor der i løbet af efteråret primært var dårlige nyheder fra Australien grundet de store skovbrande, så er det primært fra Australien, at der kommer gode nyheder i disse dage.

Forleden forlød det sig, at australske forskere havde fundet en vaccine mod coronavirus, men at de først var nødt til at teste den på mennesker først, og derefter vil den først kunne være klar i slutningen af året.

Nu kommer der dog andre gode nyheder fra Australian, da det største australske nyhedsmedie News.com.au fortæller, at der allerede potentielt er en kur på vej. Det skriver det danske medie Nyheder24

Det australske medie skriver, at de første patienter, der har været testet positive for coronavirus, allerede er blevet behandlet med den nye kur, og det skulle have fungeret rigtig godt.

Forskerne fortæller, at patienterne ikke længere har en levedygtig coronavirus i deres system, efter at de påbegyndte den nye coronavirus-kur.

”Det er en potentielt effektiv behandling,” fortæller professor David Patterson til det australske medie, inden han fortsætter: "Patienter har ingen levedygtig coronavirus i deres system efter afslutningen af ​​behandlingen."

Klinisk forsøg i løbet af marts

Det næste skridt for forskerne lyder på, at de skal brede medikamenterne ud til et større klinisk forsøg. Det håber de allerede på, at de kan gøre i løbet af marts.

Kuren består grundlæggende af medikamenter, der allerede er på markedet. Ifølge forskeren er det anti-HIV-medicin og en malariamedicin.

“Vi vil gennemføre et klinisk forsøg i hele Australien på 50 hospitaler, og her vil vi sammenligne et lægemiddel mod et andet lægemiddel og sidst som en kombinationen af ​​de to lægemidler,” fortæller professoren.

Her på redaktionen følger vi spændt med, og vi krydser fingre for, at det kliniske forsøg bliver vellykket, så vi hurtigt kan få skudt en coronavirus-kur ud til resten af verden.