Fødevarestyrelsen advarer mod kylling: Det må IKKE komme i ovnen

Skrevet af Sol Stoffregen

29/09/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Kyllingefileter solgt i flere supermarkeder kaldes tilbage efter brøler.

Dagens topnyheder

Hvis du har købt en pakke ovnklar kylling med rösti, så skal du være opmærksom på, at du ikke ligger inde med en uheldig en af slagsen. 

Virksomheden HKScan Denmark A/S tilbagekalder nemlig ovnklar Ramsløg-tomatmarineret kyllingebrystfilet og rösti, da emballagen ved en fejl ikke tåler opvarmning i ovn. Det skriver Fødevarestyrelsen

 

Læs også: Eksperter slår fast: Du har tøet din frosne mad op forkert hele livet

Der er tale om pakker af 300 gram med produktionsdato 24/09/2016 og holdbarhedsdato 05/10/2016. Yderligere kan pakkerne kendes på Lotnr.: 24.09.2016.

Produktet er solgt landet over i følgende supermarkeder: Kiwi, Meny og Spar. 

 

Læs også: Alt for mange kvinder begår denne fejl på toilettet: Konsekvensen...

Hvis den ‘ovnklare’ ret varmes i originalemballage, vil emballagen smelte og må derfor ikke spises, oplyser Fødevarestyrelsen.

Produktet skal enten smides ud eller leveres tilbage til købsstedet. Evt kan man fjerne originalemballagen og varme retten i et fad, lyder det fra Fødevarestyrelsen.