Forkølelsessår

Nils Würtzenfeld

345 uger siden

|

19/03/2018
Sundhed
Forkølelsessår
Forkølelsessår. Foto: Shutterstock
Forkølelsessår er en udbredt og almindelig lidelse forårsaget af herpes-virus. Den viser sig oftest som små sår ved mund og læber. Her kan du læse om sygdommen.

Dagens topnyheder

Forkølelsessår er ganske almindeligt blandt mange danskere og skyldes herpes - eller herpes simplex, der er en virusinfektion.

Lidelsen viser sig ved små, røde blærer ved munden og læberne, der efterfølgende bliver til sår. Et forkølelsessår kan behandles forholdvis nemt med enten salve eller et særligt plaster, men er man først blevet smittet én gang, vil virussen ligge i dvale i nervernes rødder resten af livet og kan løbende give nye udbrud.

Hvad er forkølelsessår?

Et forkølelsessår skyldes virus-sygdommen Herpes simplex, der kan resulterer i to forskellige former for herpes.

  • Herpes labialis - viser sig som forkølelsessår i ansigtet og især på læberne og ved munden. Er den hyppigste af de to.
  • Herpes genitalis - der er sår på kønsorganerne eller i endetarmen. 
Forkølelsessår

Forkølelsessår. Foto: Shutterstock

Begge former for herpes kan smitte via læberne, kønsorganerne eller endetarmsåbningen.

Har man fået et herpesudbrud vil det vise sig ved små, røde blærer på huden ved munden og læberne, der efterfølgende bliver til sår.

Hvordan får man forkølelsessår?

Et forkølelsessår kan kun smitte ved direkte kropskontakt (eks. kys eller sex) med én herpes-bærer og ikke gennem luften. Det første udbrud ses hyppigst hos børn inden for de første tre-fem år af barnets liv.

Når først man er blevet smittet vil virussen forblive i kroppen og ligge i dvale i nervernes rødder resten af ens liv. Herpes-virussen er ikke altid aktiv og kan derfor ligge i dvale i kroppen i lang tid, indtil den igen går i udbrudt. Det forårsager nye herpessår, og det er disse samt området omkring sårene, der er smitsomme.

Personer med herpes-virsus i kroppen kan i nogle tilfælde smitte med herpesvirus, selv om de ikke har forkølelsessår

Forkølelsessår heler af sig selv, men vender imidlertid ofte tilbage - eksempelvis, når man bliver syg og immunforsvaret svækket. Det ses blandt andet ved en kraftig forkølelse eller influenza, et et svagt immunforsvar giver gunstige levevilkår for forkølelsessår.

Symptomer

Har man fået et forkølelsessår, vil symptomerne vise sig ved munden og læberne og man vil opleve følgende:

  • Rødme
  • Hævelse og ømhed
  • Smertefulde blærer
Forkølelsessår

Forkølelsessår. Foto: Shutterstock

Når blærerne brister, fører det til dannelse af små sår, der ligesom udbruddet ofte medfører influenza-lignende symptomer, der kan vise sig ved:

  • Almen utilpashed
  • Hovedpine
  • Feber
  • Muskelsmerter
  • Smertefuld vandladning

Behandling

Et forkølelsessår vil altid gå i sig selv igen, men det er dog også muligt at behandle det. Hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet med et forkølelsessår , bør man kontakte sin læge, der kan vejlede én.

Forkølelsessår

Forkølelsessår. Foto: Shutterstock

Herpesudbrud på læberne behandles typisk med salve eller et særligt plaster, som kan købes på apoteket uden recept.

Jo før man bliver behandlet, jo større er chancerne for at nedsætte antallet af fremtidige forkølelsessår samt længden af udbruddet.