Mikkel Petersen
Nyt studie afslører den præcise alder, hvor kroppen sætter turbo på forfaldet.
Tid er lineær – men det er menneskets aldring ikke.
Forskning viser, at vi bevæger os gennem livet i ujævne spring: fra barndommens hurtige udvikling til voksenlivets stabile periode og senere en markant acceleration i aldringen.
Nu peger en ny, stor undersøgelse på, at dette skift typisk sker omkring 50-årsalderen.
Ifølge forskerne fra det kinesiske videnskabsakademi er det netop her, kroppens væv og organer begynder at ældes hurtigere end tidligere.
Og især én del af kroppen falder hurtigere end resten: vores blodkar.
Proteiner afslører kroppens “alder”
Forskerholdet analyserede proteiner i vævsprøver fra 76 organdonorer i alderen 14 til 68 år.
I alt blev der undersøgt 516 prøver fra 13 forskellige vævssystemer – blandt andet hjerte, aorta, lunger, milt, lever, hud og muskler.
Proteinerne i kroppen ændrer sig, efterhånden som vi bliver ældre, og forskerne brugte disse ændringer til at bygge en slags “biologiske aldersure” for hvert organ.
Her dukkede et tydeligt mønster op: mellem 45 og 55 år sker en markant ombygning af kroppens proteiner, og flere organer rammes samtidig.
Aorta – det største blodkar i kroppen – viste de tydeligste aldringstegn. Også milten og bugspytkirtlen gennemgik markante forandringer i samme periode.
Det skriver Sciencealert.
Testet på mus: Én faktor accelererer aldring
For at undersøge proteinerne nærmere isolerede forskerne et bestemt protein, som var stærkt knyttet til aldring af blodkar.
Da proteinet blev sprøjtet ind i unge mus, viste dyrene tegn på hurtigere aldring: dårligere balance, lavere udholdenhed og reduceret muskelstyrke – samt flere biologiske markører for vaskulær aldring.
Aldring sker i spring
Studiet bekræfter, at aldring ikke sker jævnt, men i faser. Tidligere forskning har peget på to andre “alders-toppe” omkring 44 og 60 år, hvor kroppen også ændrer sig hurtigt.
Det nye studie giver et detaljeret perspektiv på, hvilke væv og organer der rammes hvornår – og hvorfor.
Forskerne håber, at den nye viden kan bruges til at udvikle fremtidens medicin mod aldringssygdomme.
Ifølge forskerholdet giver resultaterne “et omfattende atlas over kroppens aldring” og kan være et vigtigt skridt mod mere målrettede behandlinger, der gør det muligt at ældes sundere og langsommere.
