Forskere overrasker: Denne slankekur er den mest effektive af alle

Emil Ryttergaard

410 uger siden

|

20/06/2017
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter et forsøg blandt en mindre gruppe overvægtige personer med diabetes er forskere kommet frem til et overraskende resultat. Én slankekur er mere effektiv end andre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

5:2, palæo, sense og LCHF. 

Det er ikke nemt at overskue de mange forskellige slankekure og kostråd, hvis man gerne vil smide et par overflødige kilo. For hvilken kur skal man vælge? Hvad skal man tro på?

De fleste diæter og lynslankekur kan give dig et vægttab, hvis du følger dem nøje, men de er svære at holde i længden. Men ifølge forskere er der én slankekur - eller livsstilsændring - som er mere effektiv end de andre. 

Og fordelen er tilmed, at du ikke tager alle de tabte kilo på igen (og mere til), når du har nået dit mål, skriver Independent.

Svaret ligger hverken i bøffer til morgenmad eller en bandlysning af gluten og kulhydrater. Hvilket vil overraske mange, fordi de fleste populære slankekure i dag er baseret på et indtag af masser af proteiner (fx kød og bønner) og få kulhydrater (fx brød, kartofler og pasta).

I stedet skal man simpelthen droppe kødet og omlægge kosten til en vegetarisk livsstil.

Sådan lyder konklusionen på et nyt studie foretaget af et internationalt forskerhold ved Physicians Committee for Responsible Medicine i Washington DC. 

Forskerne undersøgte kostvanerne hos 74 diabetikere, der blev inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe måtte spise en passende mængde kød som supplement til deres daglige kost, mens den anden gruppe fik en kost baseret på korn, grøntsager, frugter og nødder. 

Der skal grøntsager, nødder, frugt og korn på menuen, hvis kiloene for alvor skal falde af sidebenene. Foto: Shutterstock

Begge grupper fik 500 kalorier mindre end deres normale indtag, men forskellen på vægten var alligevel stor. 

Seks måneder senere viste det sig nemlig, at vegetargruppen i gennemsnit havde tabt sig 6,2 kilo, mens gruppen, der havde fået kød, kun havde tabt 3,2 kilo, konkluderer forsøget, der er blevet udgivet i det prestigefyldte Journal of the American College of Nutrition

Men ikke nok med, at den vegetariske kost var dobbelt så effektiv i forhold til vægttab - den fik også forbrændingen til at stige. Og så er den sund.

- En vegetarisk kost er meget bedre til at nedsætte fedt i musklerne, der afhjælper stofskiftet. Denne opdagelse er vigtig for alle, der lider af stofskifte-sygdomme eller type 2 diabetes. Men det er også vigtigt for alle, der vil leve godt og holde sig sunde, siger Hana Kahleová, der er læge og hovedforfatter bag undersøgelsen. 

Begge typer slankekure virkede effektivt, når det kom til fedtet lige under huden.

Men ved kun at spise vegetarisk kunne forsøgspersonerne smide det genstridige fedt, der sidder i musklerne, hvilket er en vigtig forskel, hvis man forsøger at tabe sig. Især hvis man samtidig lider af diabetes.

Kom helt tæt på: Sådan ser det ud, når et indgroet hår bliver fjernet

Læs også

Diskursanalyse - Diskurs handler om en verdensforståelse, der er sprogligt konstrueret. Når du skal lave en diskursanalyse, undersøger du det sprog, der er bruges.

Halsbetændelse er en udbredt og helt almindelig akut halssygdom, der skyldes betændelse i svælget og nogen gange i mandlerne. Oftest skyldes sygdommen en virus som eksempelvis forkølelse.

Ads by MGDK