Hvis du er på slankekur, så lad være med at spise på præcis dette tidspunkt

Ane Sørensen

357 uger siden

|

14/09/2017
Sundhed
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Amerikanske forskere har undersøgt sammenhængen mellem vores søvnmønster og vægtøgning.

Dagens topnyheder

Der er forskellige teorier om, hvornår du skal spise, hvis du gerne vil leve sundt eller tabe dig.

Nogen mener, at man ikke skal spise senere end to timer før sengetid, mens andre spiser dagens første måltid efter frokosttid, så kroppen faster i dette tidsrum.

Det skriver britiske Independent.

En ny amerikansk undersøgelse viser da også, at dit indre ur kan have afgørende betydning for din vægtøgning. Forskere fra Brigham and Women’s Hospital i Boston har kigget nærmere på, hvordan spisetider og søvnmønster påvirker vores vægtøgning.

I forbindelse med undersøgelsen brugte forskerne data fra 110 voksne i alderen 18 til 22 år til at dokumentere deres døgnrytme og daglige rutiner. Ved hjælp af en app registrerede deltagerne alle deres måltider i en periode på syv sammenhængende dage.

Deltagernes kropsbygning og frigivelse af melatonin (som markerer søvnforløbets start) blev vurderet i et laboratorium. Her fandt forskerne frem til, at det vigtiste er, at du først går i seng et par timer efter sidste måltid.

Når du gør det, får din krop et par timer til at fordøje den mad, som du har spist. Deltagerne med den højeste fedtprocent indtog flest af deres kalorier kort før sengetid, mens deres niveau af melatonin var højt.

Modsat udviste de deltagere med en lavere fedtprocent tendens til først at gå i seng et par timer efter, at de var færdige med at spise. 

- Vi fandt ud af, at timingen af fødeindtaget i forhold til frigivelsen af melatonin, som markerer en persons biologiske nat, er associeret med en højere fedtprocent og BMI og ikke med tidspunktet på dagen, mængden eller kompositionen af fødeindtaget, siger Andrew McHill, som stod i spidsen for undersøgelsen.

- Disse resultater antyder, at timingen af, hvornår du indtager kalorier i forhold til din egen biologiske timing, kan være vigtigere for helbredet end det faktiske tidspunkt på dagen, slutter han af.

Mand tog på hospitalet med stærke smerter i siden: Læger gør utroligt fund