Kom i form i 2022: Disse 'stillinger' forbrænder flest kalorier

Skrevet af Mathias Madsen

03/01/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du leder efter en alternativ 'sportsgren', som i hvert fald ikke bliver lukket ned på grund af corona, eller hvis du bare mangler en god undskyldning for at have mere sex, så er den lige her.

Dagens topnyheder

De sidste par år under coronapandemien har det været vanskeligere at vedligeholde formen og konditionen, da fitnesscentrene og diverse sportsgrene og fritidsaktiviteter har været lukket ned af flere omgange.

Ifølge Bodylab forbrænder man ellers over 300 kalorier i timen ved en omgang hård styrkertræning i fitness, og selv under nedlukninger er det jo stadig en mulighed at løbe en tur, hvor mange kan forbrænde helt op til over 1000 kalorier i timen, hvis det virkelig går hurtigt for sig.

En tredje motionsform som mange har taget til sig under pandemien er en god lang gåtur i rask tempo, som da også kan forbrænde op imod 380 kalorier i timen.

Det er dog ikke super spændede at stå nede i træningscenteret og løfte vægte eller at løbe rundt ude i en skov... I hvert fald ikke lige så spændende som at forbrænde kalorier i soveværelset. 

Golfsupport.com har undersøgt sagen og fundet de sexstillinger, som forbrænder flest kalorier, så du ved lige præcis hvilken stilling, du skal vælge næste gang, hvis du skal have en undskyldning for at springe træningen over. 

Hvis i begge to skal have smidt nogle kilo, samtidig med at i øver jer i elskov, så er det "Butter Churner" (red. Smørkærne), som i skal have fat i! Det skriver The Sun og Grinebibelen.dk. 

Foto: Golfsupport

Den forholdsvis ukendte og lidt specielle stilling kan på en halv time forbrænde helt op til 179 kalorier for modtageren og 211 kalorier for giveren - det er mere end hvad en gennemsnitligt omgang styrketræning eller en god gåtur forbrænder. 

Synes man dog at 'Smørkærne' bliver liiiidt for avanceret, så er det "Kneeling Wheelbarrow" (red. knælende trillebøre), som man skal have fat i, da den måske er lidt nemmere at overskue, men stadig forbrænder henholdsvis 149 og 169 kalorier på en halv time. 

Er det primært giveren, som skal forbrænde nogle kalorier, så er "Doggystyle" (red. Hundestil) og "The Eagle" (red. Ørnen) gode bud på stillinger, hvor giveren kommer til at svede, mens modtageren kan tage den lidt med ro.

Omvendt er "The Squat", (red. Squattet) "Cowgirl" og "Reverse cowgirl" (red. Omvendt cowgirl) gode, hvis det er modtageren som skal gøre det hårde arbejde, mens giveren kan slappe lidt mere af.

Golfsupport

Er man lidt i tvivl om, hvordan man har fundet frem til resultaterne, så kan Golfsupport afsløre, at de gav Fitbits til 112 par, som de tog på, mens de afprøvede de nævnte stillinger. Herefter kunne tallene fra de forskellige par sammenholdes, og man kunne finde en gennemsnitlig kalorieforbrænding. 

Er du mere til det traditionelle, så kan missionærstillingen også være et godt bud på en stilling, som kan forbrænde lidt kalorier. TV2 skriver, at den forbrænder 134 kalorier hos modtageren og hele 202 kalorier hos giveren, hvis den udføres i 30 minutter. 

Har man ikke helt vildt meget gang i soveværelset, så frygt ej - der er også andre måder at forbrænde kalorier, som hverken involverer løbesko, et fitnesscenter eller en partners deltagelse i sengen. 

For eksempel forbrænder man i gennemsnit 215 kalorier i timen ved almindelig gang, 481 kalorier når man rydder sne, 163 kalorier hvis man tørrer støv af, 236 kalorier ved madlavning og 74 kalorier i timen ved at sidde og se TV. 

Så nu er der ingen undskyldning for ikke at komme i form i løbet af det nye år!