Kongehus melder ud: Prinsen er smittet

Skrevet af Henrik R

27/11/2020
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Nu har coronasmitten bredt sig til kongehuset.

Mest læste i dag

Torsdag detonerer en decideret corona-bombe. 

Tidligere på dagen udsendte det svenske kongehus en pressemeddelse, hvori de fortæller, at den svenske prins Carl Phillip og prinsesse Sofia er blevet smittet med coronavirus.

Mistanken blev vakt onsdag, da parret pludseligt oplevede symptomer på den frygtede virus. Det satte en kædereaktion af begivenheder i gang. Men mere om det senere. 

Svenskerne er ikke det første skandinaviske kongehus, der har haft coronaen helt tæt inde på livet. I forrige uge måtte den norske Konge Harald og dronning Sonja gå i isolation, da en ansat ved hoffet var blevet testet positiv for virussen. 

Har symptomer - kongeparret testes

Da prins Carl Phillip og prinsesse Sofia onsdag mærkede symptomerne, skete der en hel masse. Parret gik straks i karantæne og lod sig teste. De prøver viste sig at være positive. Samtidig er hoffets læge gået i gang med smitteopsporingen. Det får konsekvenser for flere medlemmer af det svenske kongehus. 

Hoffet fortæller i pressemeddelelsen samtidig, at parret oplever symptomer lige nu. Ifølge det svenske kongehus så manifesterer smitten sig som lette influenzalignende symptomer. Det oplyses desuden, at de efter omstændighederne har det godt. 

Nu er de isoleret i deres hjem 

Samtidig skal  kong Carl Gustaf, dronning Silvia og kronprinsses Victoria samt hendes mand prins Daniel testes for corona. Det sker som et led i hoflægens arbejde med at opspore og bryde smittekæden.