Hendes ansigt voksede til dobbelt størrelse, men grunden var ikke den, som lægerne først troede.
Lige nu læser andre
Linda Miller har været på hospitalet med et ansigt, som er vokset til dobbelt størrelse. I hånden har hun fået medicin mod allergi, men det har slet ikke været det rette for hende.
Hun lider nemlig af en sjælden arvelig sygdom ved navn angioødem.
Sygdommen rammer 1 ud af 50.000, og man ved ikke, hvorfor eller hvornår folk får deres anfald, skriver click2houston.com.
Linda Miller, som er fra Housten i USA, forklarer, at hun ofte får udskrevet allergi-medicin, som ikke vil gøre den store forskel for folk med hendes sygdom.
Læs også
Når man lider af angioødem kan man blive ramt flere steder på kroppen. Miller fortæller om anfald i ansigtet og maven.
– Det bliver så stort, som det kan blive. Jeg mener, så langt som huden kan strækkes, fordi væsken stopper ikke med at flyde ind, siger Miller og fortsætter:
– Når det sker i maven er det så ødelæggende smertefuldt, og man skal indlægges. Det er den værste smerte nogensinde har oplevet.
Miller er ked af, at hun også har givet sygdommen videre til tre af sine fire børn.
Nogle af de eneste ting, man ved kan udløse et anfald, er traume eller tandlæge-indgreb.
Det er dog ikke sikkert, at det nødvendigvis medfører et anfald, og i dag kan man heldigvis også få en sprøjte, der stopper processen efter cirka 15 minutter.
Anfaldene kommer, fordi personen med sygdommen lider af en mangel på protein i blodet. Det skaber de farlige lidelser.
Lidelsen kan potentielt være livstruende, fordi hævelsen eksempelvis kan få personens luftrør til at lukke sammen.