Ny forskning: Bedsteforældrene udsætter børnebørn for fare

Emil Ryttergaard

375 uger siden

|

09/05/2017
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt studie viser, at mange bedsteforældre udsætter deres børnebørn for fare, fordi de mangler viden om børnepasning.

Dagens topnyheder

Arbejdskalenderen er propfyldt med møder og aftaler, og så er det også lige i dag af alle dage, at den mindste lægger sig med 39 i feber. 

Sådan en situation er nok næppe fremmed for travle børnefamilier, der kæmper en brav kamp for at få hverdagen til at køre. 

I disse situationer er bedsteforældrene uundværlige. De kan nemlig ofte træde til med kort varsel, når forældrene har svært ved at tage endnu en fridag fra jobbet på grund af sygdom. 

Men ny kontroversiel forskning fra USA viser, at bedsteforældrene måske ikke altid er det bedste valg, skriver CNN

Mange bedsteforældre har nemlig ikke styr på, hvordan et barn skal passes, lyder den opsigtsvækkende konklusion fra et forskerhold, der netop har offentliggjort et nyt studie i forbindelse med det årlige møde i Pediatric Academics Societies, der fokuserer på børns helbred.

- Vi bør ikke gå ud fra, at de er eksperter, bare fordi de tidligere har opdraget et barn, siger doktor Andrew Adesmand, der er en af undersøgelsens hovedforfattere og chefudvikler på Cohen Childrens Medical Center i New York, til CNN.

Foto: Shutterstock

Ud af 636 adspurgte bedsteforældre mente næsten halvdelen, at et isbad var en god måde at komme en feber til livs på. Men det er en forældet tankegang:

- Det lyder måske logisk, men det er farligt at udsætte et barn for et isbad, fordi det kan få kropstemperaturen til at falde for meget, siger Andrew Adesmand til CNN.

Cirka en fjerdedel af de adspurgte bedsteforældre vidste heller ikke, hvordan man skal lægge et spædbarn til sove på korrekt vis, hvilket er én af de største dødsårsager for små børn, der er mellem en måned og et år.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at resultatet er en øjenåbner, der skal sikre, at bedsteforældre fremover får den rette viden i forbindelse med børnepasning - for eksempel via læger eller pædagoger. 

Hun går til lægen med klamt udslæt på låret - havde aldrig drømt om hvor slemt det var