Nicolai Haugsted
Det er hverken rygning, kræft eller trafikuheld der skyder det bekymrende tal i vejret.
Verdens unge står over for en ny sundhedskrise.
En omfattende global undersøgelse konkluderer, at dødsraterne blandt teenagere og unge voksne er stigende i flere regioner – og at udviklingen bør vække alvorlig bekymring hos regeringer verden over, skriver The Guardian.
Forskerne bag Global Burden of Disease-studiet beskriver tendenserne som “en gryende krise”. Mens overdosis, alkohol og selvmord driver stigningen i Nordamerika, er infektionssygdomme og ulykker hovedårsagerne i det sydlige Afrika. Undersøgelsen, offentliggjort i The Lancet og præsenteret på World Health Summit i Berlin, bygger på data fra 16.500 forskere og mere end 300.000 kilder.
Ifølge rapporten falder den samlede dødelighed fortsat globalt, og levealderen er steget til 76,3 år for kvinder og 71,5 år for mænd – over 20 år mere end i 1950.
Men de positive tendenser dækker over dybe geografiske skel: I højindkomstlande lever mennesker i gennemsnit 21 år længere end i de fattigste regioner.
Studiets hovedforfatter, Dr. Christopher Murray fra University of Washington, påpeger, at udviklingen blandt unge er særligt bekymrende. Han fremhæver en markant stigning i dødsfald blandt teenagere og unge voksne i Nordamerika, tæt knyttet til stigende forekomst af angst og depression – især blandt kvinder. Han understreger, at årsagerne er komplekse og omdiskuterede og nævner alt fra sociale medier til ændrede forældreroller og pandemiens eftervirkninger som mulige faktorer.
Forskerne konkluderer desuden, at halvdelen af verdens sygdomsbyrde kan forebygges gennem indsats mod kendte risikofaktorer som forhøjet blodtryk, luftforurening, rygning og overvægt. Samtidig udgør kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdom og diabetes nu to tredjedele af al sygdom globalt.
I Afrika syd for Sahara viser nye beregninger, at dødeligheden blandt børn i alderen fem til 14 år historisk har været højere end antaget, primært på grund af infektioner og ulykker. Blandt unge kvinder mellem 15 og 29 år er dødsraten 61 procent højere end tidligere skønnet – især som følge af komplikationer i forbindelse med graviditet, trafikulykker og meningitis.
Dr. Githinji Gitahi fra Amref Health Africa understreger, at kontinentets unge befolkning repræsenterer et enormt potentiale, men at svage sundhedssystemer og manglende forebyggelse truer udviklingen. Han efterlyser sundhedsreformer, der fokuserer på unge og kombinerer indsatsen mod både smitsomme og livsstilsbetingede sygdomme.
Professor Emmanuela Gakidou fra IHME advarer om, at fremskridt i lavindkomstlande er i fare efter nedskæringer i international bistand. Ifølge hende er mange nationer fortsat afhængige af global sundhedsstøtte til vacciner og primær behandling – og uden den risikerer kløften mellem rige og fattige lande at vokse yderligere.
HAR DU BRUG FOR HJÆLP?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70201201
Livslinien har åbent året rundt fra kl. 11-05.
