Nyt studie: Folk under 40 bør ikke drikke alkohol

Skrevet af Mathias Nielsen

15/07/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det gavner ifølge nyt studie intet godt rent sundhedsmæssigt.

Dagens topnyheder

Alkohol er en meget stor del af dansk kultur. Der findes næsten ikke en sammenkomst hvor alkohol ikke er at finde. Det har mange organisationer længe advaret om er et problem.

Unge danskere er da også nogle af de unge, som drikker mest alkohol i Europa.

Ifølge Blå Kors, så drak knap hver fjerde unge mellem 15 og 25 år alkohol på ugentlig basis i 2019.

En ny rapport fra Global Burden of Diseases viser da også nedslående ting om indtag af alkohol.

Rapporten er kommet frem til, at voksne over 40 år kan have gavn af et begrænset indtag af alkohol - for eksempel et glas rødvin om dagen. Det vil mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og diabetes.

Værre ser det ud for alle under 40 år, som man rent faktisk fraråder at drikke alkohol overhovedet. 

"Vores budskab er enkelt: unge mennesker bør ikke drikke, men ældre mennesker kan have gavn af at drikke små mængder," sagde seniorforfatteren, Dr. Emmanuela Gakidou, professor i sundhed ved University of Washingtons School of Medicine ifølge The Guardian og tilføjede:

 "Selvom det måske ikke er realistisk at tro, at unge voksne vil afholde sig fra at drikke, tror vi, det er vigtigt at kommunikere de seneste beviser, så alle kan træffe informerede beslutninger om deres helbred."