Så gammelt skal dit barn være, før det får sin første mobiltelefon

Skrevet af Jens Simonsen

12/09/2014
Første mobiltelefon
Det kan være svært at afgøre, hvornår barnet skal have sin første mobiltelefon, så nu er der gode råd, hvis du hører til dem, der er i tvivl.

Mest læste i dag

Der var engang, hvor mobiltelefoner var en sjældenhed, så blev det en konfirmationsgave. I dag er det efterhånden en dåbsgave for børn af teknologialderen, men hvornår er det egentlig passende at give barnet sin første mobiltelefon?

- Det der er vigtigt at sige som forældre er, hvornår kan barnet administrere den og få glæde af den? Så jeg vil nok sige omkring skolealderen, altså når barnet bliver 6-7 år, siger børnepsykologen Margrethe Brun Hansen til Dagens.dk.

Læs også: Forældre søger eksperthjælp til opdragelse

Ifølge Margrethe Brun Hansen, så forstår børnene bedre at lave aftaler i den alder, samt det mere basale, nemlig at skrive forståelige sms’er eller ringe hjem.

Når barnet har fået sin første mobiltelefon, så skal man som forældre være opmærksom på at lave nogle regler om måden, barnet bruger telefonen på.

- Det er vigtigt, man får lavet en politik i familien, når barnet får sin telefon. Hvor og hvornår bruger vi telefonen? De kan ringe til mor og far eller vennerne, men ikke alt muligt andet.

Læs også: Se 15 tankevækkende og foruroligende tegninger lavet af børn

- De skal lære, at mobilen skal være slukket. De tænder den, når de skal bruge den, og ellers skal den være slukket. Det bør mor og far også gøre. Det er en forbrugsgenstand, der har en anvendelse og ikke et tidsfordriv. I øvrigt skal mobilen ikke med i skole, den skal være derhjemme, for de har ikke noget at bruge den til i skolen, siger Margrethe Brun Hansen.

Mange forældre har nok også oplevet, at børnene har plaget for at få den nyeste smartphone, men de skal bare slå koldt vand i blodet og sige nej, hvis man skal lytte til ekspertens råd.

- Forældrene skal turde sætte hælene i. Børnene behøver ikke den nyeste telefon, så man skal turde tage konflikterne. Du får den her, og vi vil betale så meget for den. Derudover skal man skal købe en mobiltelefon med få funktioner, så børnene ikke laver alt muligt andet med den, siger Margrethe Brun Hansen til Dagens.dk.