Seks videnskabelige grunde: Derfor skal du sove nøgen

Skrevet af Henrik R

02/09/2021
Privatfoto
Privatfoto
Hvis du mangler årsager til at smide alt tøjet, inden du lægger dig til at sove, så kan du få et par grunde her.

Mest læste i dag

Du får et gladere underliv, et bedre forhold til din partner og en sundere krop. Elite Daily har lavet en liste med alle de gode årsager til at sove nøgen lidt oftere.

Du sover bedre
Ifølge The American Academy of Sleep Medicine falder din kropstemperatur om natten. Kroppen er indrettet til at klare sig ved en lavere temperatur under søvnen, som betyder, at du sover dybere. Med nattøj på kan du forhindre det naturlige temperaturfald og på den måde ødelægge den dybe søvn. Du får altså en langt bedre nat, hvis du ikke pakker dig ind i bomuld fra top til tå.

Dit underliv får luft
Og luft mellem benene er faktisk vigtigt. At sove nøgen kan forbedre sundheden for dit underliv, fordi et fugtigt klima gør området til et perfekt levested for bakterier og svamp. Ved at lufte ud dernede bliver området holdt tørt og sundt.

Du føler dig mere sexet
Fordi det bare er sexet at sove uden noget på og vågne op nøgen ved siden af en kæreste. Sammen kan I udforske hinandens kroppe, og I bliver begge mere afslappede med nøgenhed. Selvtillid er smukt og sexet.

Du bliver slankere
Ved at sove nøgen kan du reeducere dit fedt omkring maven og endda sænke dit kolesterol. En høj temperatur i soveværelset øger chancen for forskellige livsstilssygdomme. Dårlig søvn kan gøre os tykke, fordi varmen sænker den naturlige forbrænding, som sker om natten.

Du kan springe morgenbadet over
Der er ikke noget mere irriterende end at skulle bruge dagens første halve time på at bade, når man i stedet kan bruge tiden på at sove lidt længere. Når du sover nøgen, sveder du mindre i løbet af natten, hvilket altså betyder, at du ikke er våd og lugtende, når du vågner. Samtidig øger det chancen for, at dit hår ikke ligner en fedtet høstak, når du står op. 

Det er bare nemmere
Hvem gider at fiske nattøj frem fra skabe og skuffer, når man kan lade være? Efter en lang dag med arbejde og utallige gøremål er det bare langt mere nemt og bekvemt - og behageligt og sexet og sundt - at springe i kassen, som Gud (eller bare dine forældre) har skabt dig.