Speciel bivirkning ved coronavaccine: Særlige personer oplever slemme bivirkninger

Skrevet af Jakob A. Overgaard

26/12/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye Moderna-vaccine har vist sig at have bivirkninger, der ikke helt var forventet.

Mest læste i dag

Det gælder dog kun for en særlig del af befolkningen, der havde fået foretaget kosmetiske indgreb i ansigtet. 

ABC News skriver, at det er Fødevare- og Lægemiddelsforvaltningen i USA, der har gjort opdagelsen, da de foretog deres test af vaccinen. Opdagelsen kommer som en overraskelse for mange.

Det skriver B.T.

"I tilfælde, hvor testpersonerne havde Botox og lignende i ansigtet, fik patienterne alle hævelser og betændelse i det område, hvor det kosmetiske indgreb var foretaget," fortæller dr. Shirley Chi, hudlæge, som var med til at teste vaccinen. 

"En af testpersonerne havde fået Botox i kinderne seks måneder før vaccinen. En anden havde fået fyld i læberne to dage, efter hun fik den. Begge måtte behandles med steroider og antihistaminer for at få bugt med reaktionen på vaccinen," siger hun.

Hun fortæller, at såvel steorider som antihistaminer har en antiinflammatorisk effekt. Det måtte derfor tages i brug for at slå reaktionen ned.

Skal behandles medicinsk

Det nyfundne komplikationer skyldes, at coronavaccinen medfører, at kroppens immunsystem bliver gjort særligt opmærksom på fremmedlegemer. Det vil derfor forsøge at skille sig af med for eksempel det Botox, som testpersonerne havde fået ind i ansigtet. 

Det viser sig i form af en inflammatorisk tilstand, der angriber de steder, hvor man er blevet behandlet.

Det betyder dog ikke, at vaccinen ikke virker på de personer, der har fået Botox. Det gælder hverken, hvis det er i ansigtet eller andre steder på kroppen.

De skal i stedet behandles medicinsk for den reaktion, der kommer efter, at de er blevet vaccineret. 

Dr. Shirley Chi fortæller slutteligt, at denne behandlingsproces er let og hurtigt overstået, hvorfor det ikke bliver noget problem.

Der er ingen forlydender om, at den vaccine, der bruges i Danmark, skaber samme reaktion.