Tryk her på dine fingre, og du bør få det bedre efter ét minut

Skrevet af Sol Stoffregen

03/11/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Er du plaget af ubehag og sygdom? Så kan denne teknik måske hjælpe dig.

Dagens topnyheder

Når kroppen gør ondt, dit immunforsvar er helt i bund eller du er ramt af noget andet irriterende, er gode råd dyre. Udover at tage til lægen eller nærstudere nettets kroge for gode råd, kan du også ty til traditionel kinesisk medicin.

Nærmere bestemt Jin Shin Jyutsu-teknikken, som fokuserer på kroppens 26 energicentre, der er forbundet med forskellige organer. Når energicentrene stimuleres, åbnes der op for energikanalerne i organerne. Resultatet er både, at organerne fungerer bedre, men også øget velvære, skriver Hefty.com

Det lyder måske kompliceret, men metoden kræver blot, at du masser dine fingre i et minut.

Fem af Jin Shin Jyutsus 26 energicentre er fingrene, som tjener hver deres formål: 

1. Tommelfingeren. Denne finger er forbundet med hjerte og lunger. Hvis du døjer med hurtig hjertebanken ved åndenød så prøv at gnide blidt hen over din tommelfinger og træk i den.  

2. Pegefingeren. Hvis du er plaget af dårlig mave, mavesmerter eller forstoppelse, bør du forsigtigt gnide og trække i din pegefinger, fordi denne finger har forbindelse til din mavetarmkanal.  

3. Langemanden. Din miderste finger er knyttet til cirkulationssystemet. Det betyder, at svimmelhed, kvalme og søvnløshed skulle kunne bekæmpes ved at massere langemanden.

4. Ringefingeren. Er humøret i bund og tålmodigheden lille, så prøv at massere denne finger. Du skulle gerne falde til ro og slappe af.

5. Lillefingeren. Vores mindste finger kan også bruges til noget. Ved at massere lillefingeren starter du en helingsproces for dine nyrer og afhjælpe hovedpine og nakkesmerter. 

Denne kinesiske teknik kan ikke erstatte en tur hos lægen, og du bør altid søge læge ved store smerter.